At rejse med en hjertesygdom
Populært foredrag af sygeplejerske fra Hjerteforeningen
SKAGEN: ”AT REJSE MED HJERTESYGDOM”. Sådan hedder det foredrag hvor sygeplejerske Pernille Strauss, fra Hjerteforeningens rådgivning i Århus, vil fortælle om, hvordan man er dækket ind rent forsikringsmæssigt, hvis man rejser ud i verden med en sygdom. Det sker tirsdag 9. april kl. 16.00 – 18.00 i Skagen Kultur- og Fritidscenter, Kirkevej 19. 9990 Skagen.
- Alle er velkommen men forhåndstilmelding nødvendigt, senest søndag den 7. april 2019 til sekretær Sonja la Cour, tlf. 22 27 76 62 eller på mail: sonjalacour@gmail.com, siger Jørgen Christensen fra den lokale hjerteforening. Der var nemlig fyldt helt op, da foredraget blev holdt i februar i Frederikshavn.
- Så dem, der gik forgæves i Frederikshavn har nu chancen i Skagen, siger arrangøren.
Sygeplejerske Pernille Strauss vil blandt andet fortælle om: Hvordan er man dækket ved rejse i Norden, Europa og resten af verden? - Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort? De særlige forholdsregler ved at rejse med hjertesygdom og få tip til at opnå tryghed ved rejser.