Kræmmermarkedet samler for mange til at man kan gennemføre det i år
Det sker

Aflysning er nødvendig: Pinsemarkedet er for populært

Hedebo Strand Camping aflyse må aflyse desværre aflyse pinsemarkedet i år

26. april 2021 kl. 13:00

Akkurat som sidste år må Hedebo Strand Camping i Sæby aflyse det godt 40 år gamle pinsemarked på grund af coronakrisen.

- Vi har til det sidste håbet, at det ville blive muligt at holde vores pinsemarked. Men eksperterne mener, at vi kun bør samles 500 personer ad gangen udendørs. Og da vi samler flere tusinde gæster hvert år, så må vi erkende, at netop vores marked er for populært til at vi kan gennemføre det, siger lejrchef Eric Christensen.

Sidste år udsatte campingpladsen i første omgang pinsemarkedet til første weekend i september i håbet om, at man der måtte gennemføre det.

Hedebo Strand Camping har besluttet sig for at aflyse kræmmermarkedet i pinsen, men gennemfører fiskekonkurrence 8. og 9. maj

Men sidst i august steg smittetrykket, og kræmmermarkedet måtte helt aflyses.

- Jeg ved godt, at mange igen bliver meget skuffede, men vi havde det nok på fornemmelsen, at markedet også måtte aflyses i år, siger Eric Christensen.

- Gudskelov har vi også arrangeret en fiskekonkurrence for første gang nogensinde weekenden 8. og 9. maj, og den kan vi i hvert fald gennemføre.

Lejrchefen håber også, at det bliver muligt at gennemføre motorcykel- og specialbil arrangementerne 20. og 21. juli. Her kommer der tirsdag typisk 6-800 motorcyklister og onsdag 2-300 bilister forbi campingpladsen for at vise deres maskiner frem.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu