1100 familier kan køre trygt hen og hente en julekurv i Frederikshavn og Hjørring.
Det sker

1100 julekurve deles ud i Drive in i Hjørring og Frederikshavn

17. december 2021 kl. 07:00

Lørdag og søndag i denne weekend uddeles 1100 julekurve i Hjørring, Frederikshavn og foran kulturhuset A2 Aalborg, der igen lægger vej til at modtagerne kommer kørende i bil. Søndag 19. december fra kl. 14 og 16 kan modtagere i Frederikshavn Kommune afhente deres julekurv i Frederikshavn Kirkecenter, Barfredsvej 26.

Lørdag den 18. december fra kl. 10.00 pakkes alle julekurve, hvorefter nogle køres ud til modtagere i hele Nordjylland, som ikke selv har mulighed for at hente. Samme dag kl. 14 til 17 uddeles der til de modtagere, der er bosat i Hjørring Kommune, af frivillige fra Projekt:KIRKE. Dette sker ved et hyggeligt udendørs arrangement på Sct. Cathrine Vej 31. Det var oprindeligt planen at afholde julefest, men det har den seneste smitteudvikling sat en stopper for.

Det var ellers ikke planen. Men Aalborg Citykirke, som står bag uddelingen i Aalborg, har på baggrund af den seneste udvikling i smittetallene set sig nødsaget til at gentænke arrangementet.

- Både modtagere og frivillige skal føle sig trygge ved uddeling af julekurvene, og derfor har vi vurderet, at drive-in er den mest forsvarlige måde at gøre det på. Vi havde ellers set meget frem til igen at invitere folk indenfor til julesang og hygge, men i stedet må vi gøre ekstra meget ud af drive-in-oplevelsen udenfor bygningen,” siger leder for Aalborg Citykirkes Mercy Ministry-team, Gurli Joensen.

Ny rekord

Oprindeligt var det planlagt at uddele 1000 julekurve ligesom sidste år. Men de mange donationer, gør det muligt, at 100 ekstra modtagere kan glæde sig over at få hjælp.

“Vi oplever en enorm generøsitet og interesse for at bidrage til julehjælp. Med rekordmange ansøgere var vi i første omgang nødt til også at afvise en hel del, da vi oprindeligt havde budgetteret med 1000 kurve. Men et par store bidrag fra bl.a. private virksomheder har gjort det muligt at hjælpe endnu flere,” siger Gurli Joensen.

Nyeste