Mekanikerne på de danske værksteder må i øjeblikket sætte det lange ben forrest, mens bilejerne må leve med op mod tre ugers ventetid på at få reparereret deres køretøj.
Livet her

Derfor har lokal autoforhandler mere travlt end normalt

02. november 2022 kl. 06:01

Udfordrede forsyningskæder giver lang ventetid på nye biler, og det har givet ekstra arbejde på autoværksteder landet over. Hos Auto Teknik A/S i Sæby er der lige nu ekstra travlt.

Christian Mørup Rytter driver autoværkstedet , og her kan udviklingen tydeligt mærkes.

– Vi løber rigtigt stærkt p.t. Det er jo ikke noget, vi ligefrem vil klage over, men hvis man ved, at man skal have bilen på værksted i nærmeste fremtid, er det en god idé at booke i god tid. Det er selvfølgelig træls med ventetiden, men vi gør alt for at nå, siger Christian Mørup Rytter, der anbefaler, at man bruger Bosch Online Booking for at gøre tidsbestilling af både serviceeftersyn og øvrige reparationer så nemt og enkelt som muligt.

Forsyningskædernes logistiske udfordringer, krigen i Ukraine og coronaens efterdønninger har skabt ekstreme ventetider på nye biler. Udviklingen sætter nu et markant aftryk hos autoværksteder landet over.

– Der er i øjeblikket længere ventetid end normalt på langt de fleste værksteder for at komme til, så man kan ikke længere komme dumpende i sidste øjeblik. Lige nu bør man forvente, at der går omkring to til tre uger, før man kan få en tid til service eller reparation. Det er adskillige år siden, vi har set så lange ventetider i branchen, siger Erik S. Rasmussen, der er direktør i Dansk Bilbrancheråd.

Hos den frie værkstedskæde Bosch Car Service vurderer man, at der i øjeblikket udføres mellem 25 og 30 procent flere autoreparationer end normalt.

– De lange ventetider på nye biler får folk til at beholde den, de har, i længere tid. Samtidig får det værdien på brugtbilerne til at stige, og dermed kan det også i endnu højere grad betale sig at reparere dem, siger Jacob Mortensen, der er kædechef i Bosch Car Service.

Flere reservedele på vej

For at imødekomme de lange ventetider og hjælpe bilproducenterne åbnede Bosch, der også er leverandør af reservedele, sidste år en ny mikrochipfabrik i Dresden i Tyskland. Derudover hjælper et nyt tiltag også værkstederne, så de ikke løber tør for reservedele.

– For at vi på alle vores værksteder kan følge med i forhold til det stigende antal reparationer, har Bosch nu også udvidet reservedelsproduktionen i Europa. På den måde er vi som en del af en international virksomhed med egen produktion heldigvis godt stillede, fortæller Jacob Mortensen.

Annonceret indhold

Nyeste