Bliv klogere på Badehotellets hemmeligheder
Ventetiden har været lang, men nu er der ikke længe til, at solen atter skinner over ’Badehotellet’.'
Den populære tv-serie vender tilbage med den 10. og sidste sæson i marts 2024. Indtil da, kan du komme med bag kulisserne.
Forfatter, journalist, foredragsholder og filmanmelder Jacob Wendt Jensen har skrevet ’Bogen om Badehotellet’, og han gæster Manegen – Sæby Kulturhus med sin store viden om en af de mest sete serier dansk fjernsyn i moderne tid.
Publikum kommer helt tæt på Hr. og Fru Weyse, Hr. og Fru Madsen og de andre farverige personer, når han dykker ned i tilblivelsen af ’Badehotellet’, fra konceptet blev født til den blev en seersucces. Foredraget ’Badehotellets hemmeligheder’ bliver afholdt onsdag 14. februar.