Billede beskrivelse

Udskiftning af facadebeklædningen på springhal

13. maj 2025 kl. 06.03

SÆBY: Den snart fire år gamle springhal, der er en del af Sæby Spektrum, har knapt et år været afspærret for adgang i 2-3 meters afstand fra ydervæggene.

Mange af beklædningspladerne begyndte at krakelere og gjorde adgang og ophold tæt på væggene risikable.

Efter mange undersøgelser af årsagen til problemerne, er der fundet en god løsning, siger centerleder Lars K. Nørgaard.

Billede beskrivelse

Centerlederen beskriver forløbet på Sæby Spektrums facebookside således:

- Det viser sig, at projekteringsmaterialet ikke har været tydelig nok i byggefasen med hensyn til udluftning i toppen af facaden, så nogle af pladerne efterfølgende knækker, og i perioden har vi også måttet konstatere, at kombinationen skole og boldspil ikke har været den bedste løsning.

- Vi har haft god sparring og hjælp fra såvel entreprenørfirmaet Svend Aage Christiansen, der havde hovedentreprisen af byggeriet, som underleverandør Cantona System A/S.

- Vi er glade for den løsning de har præsenteret os for og som de nu er i gang med at udføre.

- Løsningen er blevet, at vi nu udskifter hele facadebeklædningen på 1.600 kvadratmeter med et stærkere materiale og samtidig retter op på problemstillingen med udluftning i toppen af facaden.

Lars K. Nørgaard takker entreprenørfirmaet Svend Aage Christiansen A/S og Cantona Systems A/S for godt og konstruktivt samarbejde, og ikke mindst deres tålmodighed.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste