Stor tilstrømning til premieren på “De Glemte Broer”

SÆBY: Søndag formiddag mødte 250 vandrere – og/eller historieinteresserede deltagere op ved Sæbygaard Slot, for at blive guidet igennem Sæbys nye attraktion, nemlig vandreruten, De Glemte Broer.

Ruten inkluderer 10 broer, er cirka 5 km lang og følger Sæby å - byens livsnerve og grønne ”navlestreng”, som forbinder skoven, byen og havet.

Arrangørerne var meget begejstrede over den flotte tilslutning og inddelte de fremmødte i fem grupper med to guider i hver, da der både skulle holdes styr på ruten, fortællingerne og tidsplanen.

Rune Dam Dyhr og Jacob Børresen, som er idémand bag projektet, bød velkommen og introducerede til ruten, og de bagvedliggende tanker for projektet, og herefter blev holdene sendt af sted med syv minutters mellemrum.

- De Glemte Broer væver byens historie sammen – fra slot til skov, fra by til havn – i ét poetisk møde mellem menneske, natur og tid. Vi er meget overraskede over, at turen er blevet udsolgt, så det lader til, at vi har fat i noget rigtigt her, fortalte Jacob Børresen.

Historierne stod i kø – og det gjorde deltagerne også

Første stop på ruten, efter Voldgravsbroen, som blev restaureret i 2024, var Humlebroen, som bærer sit navn efter de planter, som tidligere voksede i området. Og her blev det klart, at turen ikke kun handlede om at gå.

Her fik deltagerne en fortælling om, hvordan den nuværende bro rummer et stykke lokal genbrugshistorie, for da Sæbybanen blev nedlagt, opkøbte tidligere godsejer J. Arenfeldt nemlig jerngitteret fra den gamle jernbanebro - 18 tons jern for 1 krone kiloet og genanvendte det som fundament.

Guiderne fortalte også om visionerne for området og om at genskabe den romantiske Kærlighedssti og måske endda en symbolsk Humlespang, som i sin tid kun var tre brædder bred.

Videre gik det til et andet af skovens poetiske hjørner, nemlig Guldalderbroen, som arrangørerne har tilladt sig at kalde broen, for at lede tankerne hen på de nationalromantiske guldaldermalere, som netop her, lod sig inspirere af lyset, åen og bøgetræerne, herunder Christian Zacho og Peder Mønsted, hvor sidstnævnte malede et billede fra skoven til Kong Christian X, som kom til at hænge i majestætens arbejdsværelse.

Undervejs krydrede guiderne fortællingerne med små passager fra Marie Moltkes digt, Glæde over Sæby, fra 1931, som er i Sæbygaard Slots arkiv. Marie Moltke var datter af Louise Rosen og borgmester og amtmand A.F. Moltke. Og Fru Moltkes bænk er også at finde her, lige over åbrinken, hvor åens stille rislen maner til ro og eftertanke.

Ved Skovlystbroen fik deltagerne fortællingen om skovpavillonen, Skovlyst, omrejsende tivoli og bådudlejning, og hvor de lokale i fordums tid mødtes med byens gæster, og de kunstnere og forfattere, der færdedes i Sæby omkring 1890’erne. Ved Skovlyst var der et lille holdt med vand og frisk frugt fra Stald Stasigs frugtplantage.

Herefter fortsatte turen nær ved åen, som førte grupperne ned til den dramatiske betonportal Rottehullerne. Kært barn har mange navne, og det gælder også for denne hullede konstruktion, som også går under navnene Musehullerne og Musefælden, og her bliver broens ophav vanskeligere at støve op.

I velkomsttalen havde deltagerne fået stillet en overraskelse i sigte, og den blev indfriet ved ankomsten til Rottehullerne, for her ventede medlemmer af Klitkoret, som inviterede til fællessang af "Jeg ved en Lærkerede" – skrevet af Harald Bergstedt, der i en periode boede i det gule hus på Skovalleen 20.

Visionerne for dette område er, at Portalen transformeres til en stor kunstinstallation, hvor den vil tiltrække opmærksomhed fra hele landet og blive et unikt destinationspunkt.

Visionerne er lige så store, som konstruktionen er hullet, og deltagerne passerede igennem Portalen fra skov til by og fulgte den sidste smalle skovsti op mod byen. Snart herefter dukkede Jernbanebroen op – resterne af den gamle jernbaneforbindelse til Frederikshavn. Her kunne guiderne fortælle om den heftige debat og politiske strid, der huserede i 1890’erne, i forbindelse med placeringen af stationen i Sæby.

Nogle parter ønskede stationen placeret i byens centrum, og banelinjen ført over åen øst for kirkegården, krydsende Algade tæt ved Rådhuset og Retfærdigheden. Andre ønskede stationen placeret i byens vestlige udkant. Debatten fyldte meget i Sæby og avisernes spalter, og den blev temaet for et af forfatterens Gustav Wieds Satyrspil, "Adel, Gejstlighed, Borger og Bonde", der satirisk og med skarpe observationer skildrer konflikten om stationens placering.

Ved denne bro er projektområdet under broen, hvor der etableres effektbelysning, som understreger rummet under broens helt særlige karakter og akustik.

Fra bøgetræer til brosten

Nu lagde deltagerne skoven bag sig og steg af skovstien op til byen, hvor Langebro var den næste bro i rækken. Hans Aabel var den person, der i sin tid finansierede Langebros opførelse og åbnede dermed for bebyggelse nord for åen og for at binde byen sammen med skov og kursteder, for indtil da havde man skullet passere møllebroen for at komme fra byen til skoven.

Kongstanken med Langebro er at føre broen tilbage til sit oprindelige udtryk med chaussésten og hyggelig gadebelysning og dertil etablere bænke til ophold i de smukke omgivelser.

Længere fremme blev grupperne ført til Møllebroen, der i århundreder var den eneste overgang over åen og stedet, hvor købstadens bropenge og told blev opkrævet. Som en ekstra overraskelse fik grupperne lov til at komme helt tæt på stemmeværket, og det sted, hvor den oprindelige møllebro lå.

Turen fortsatte langs åen ned ad Fiskerstien til Adda Ravnkildes Bro, der er en hyldest til Sæbys egen forfatterdatter, som var forud for sin tid og skrev om kvindens rolle i samfundet og i ægtestanden.

Visionen for området er, at broen skal medvirke til at formidle historien om forfatteren Adda Ravnkilde igennem kunstneriske udtryk – fx lyrik, lyskunst og visuelle installationer og eventuelt en større skulptur.

Den sidste bro på ruten var Promenadebroen – også kaldet Røde Bro, da den oprindeligt var rød. Broen førte fra kvarteret omkring havnen over til byens markjorde, de ubebyggede arealer nord for åen, kaldet Paradisjorden.

Her havde fiskerne tjæreplads, hvor garn og tovværk blev konserveret ved behandling med tjære og lagt til tørre på græsarealerne mellem broen, åen og havet. Åens udmunding har siden vikingetiden dannet en naturlig og vigtig havn i det nordlige Kattegat og åen har leveret vand og kraft til stampemølle, garveri, farveri og Sæby Vandmølle.

Visionen for dette område er, at broen skal udgøre et uformelt samlingspunkt mellem havn og strand, hvor der udarbejdes informationstavler, der fortæller historien om udviklingen af Sæby havn og åens betydning for Sæby gennem de sidste 1.000 år: Fra Bispens hovedsæde i Sæby og havnen som Vendsyssels vigtigste handelsby.

Turen sluttede på havnen ved Pier 2, hvor deltagerne kunne få stillet tørsten og mæske sig i Tonny fra Essensgårdens lune fiskefrikadeller med remoulade og tyttebærsyltetøj. Det blev et hyggeligt punktum for turen, hvor mange deltagere blev hængende og udvekslede anekdoter og lokalhistorie.

Fremtidens Sæby – i fodsporene på fortiden

De Glemte Broer er ikke kun en vandretur, det er et projekt i bevægelse og i etaper. Udover de historiske detaljer fortalte guiderne også om projektets visioner for hver bro, og drømmen om at skabe en attraktion suppleret med lys, lyd, kunst og opholdszoner, som bringer historierne til live og både giver lokale og turister en ny måde at opleve Sæby på.

- Vi har fået så mange gode input fra deltagerne undervejs – og vi håber, at endnu flere vil dele viden og ideer med os, så vi kan gøre turen endnu mere oplevelsesrig i fremtiden, lyder det fra arrangørgruppen.

Projektet drives under Sæby Erhvervsforening og arrangørgruppen består af Jacob Børresen, Rune Dam Dyhr, Esben Thomsen, Jacob Thorup Larsen, Nikolai Ronne, Anne Merete Henriksen, Hans Christian Arenfeldt, Pernille Arenfeldt, Inge Møller Thomsen og Nana Hyllested.