Billede beskrivelse

Stor glæde: Driftstilskud til Lille-Skole for Voksne genindført

08. august 2025 kl. 06.02

FREDERIKSHAVN: Der er stor glæde på Lille-Skole for Voksne i Frederikshavn Kommune, efter det er blevet besluttet, at skolens driftstilskud fra kommunen genindføres fra 2025. 

Tilskuddet blev ellers fjernet fra 2024 som en del af kommunens besparelser, men efter konstruktiv dialog mellem skolen, embedsværket og byens politikere er støtten nu tilbage på budgettet.

Lille-Skole for Voksne har siden 1998 modtaget kommunalt tilskud og er afhængig af dette for at kunne fortsætte sit arbejde. Skolen tilbyder undervisning målrettet voksne med psykiske sårbarheder og fungerer som et vigtigt tilbud i samarbejde med socialpsykiatrien.

SIND Frederikshavn & Læsø har spillet en central rolle i indsatsen for at få tilskuddet genindført, og beslutningen vækker stor begejstring blandt elever, ansatte og skolens samarbejdspartnere.

- Det her betyder alt for skolens fremtid og for de mennesker, vi er sat i verden for at støtte, udtaler skolens leder, Mette Edelved Petersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste