Billede beskrivelse

Lokalt fitnesscenter byder velkommen til Natali og Christina

20. februar 2026 kl. 19.03

SÆBY: Der er nyt på programmet hos Local Fitness i Sæby, hvor centret byder velkommen til to nye instruktører, Natali og Christina, som fremover står for en række hold med fokus på både fællesskab, bevægelse og træning for alle niveauer.

Samtidig sætter centret ekstra fokus på motion og fællesskab med gratis træning for alle ikke-medlemmer på alle hold i uge 9 og 10.

Natali er uddannet fysioterapeut og driver til daglig klinikken Fysio Nord, og fra den 25. februar genintroducerer hun formiddagshold på holdplanen med cirkeltræning.

Billede beskrivelse

Træningen foregår hver onsdag kl. 9.30 –10.30, og det er en effektiv helkropstræning, hvor deltagerne arbejder på forskellige stationer med fokus på styrke, puls og udholdenhed.

Derudover står Natali for seniortræning om torsdagen kl. 9.00–10.00. Her er målet at holde kroppen i gang og skabe mere energi i hverdagen gennem øvelser med fokus på styrke, balance, bevægelighed og kondition. Alle kan deltage uanset niveau, og træningen foregår i et tempo, hvor der er plads til både smil og fællesskab.

Christina er også et nyt ansigt i centret, og hun tilbyder crosstræning hver tirsdag kl. 16.30–17.30, primært i den lille sal. Her er der fokus på funktionel og varieret træning, hvor alle øvelser kan tilpasses den enkelte.

– Vi løfter tungt, sveder meget og griner undervejs – nogle gange af hinanden, men oftest af os selv. Du behøver ikke være i topform for at være med, du skal bare have lyst til at give den gas og prøve noget nyt, fortæller Christina og tilføjer, at pauser er tilladte, og high-fives er obligatoriske.

Billede beskrivelse

Som en del af introduktionen inviteres der til gratis prøvetimer på de nye hold:

- Cirkeltræning: onsdag den 25. februar kl. 9.30–10.30

- Seniortræning: torsdag den 26. februar kl. 9.00–10.00

- Crosstræning: tirsdag den 24. februar kl. 18.00–19.00 samt tirsdag den 3. marts kl. 18.00–19.00

Samtidig tilbyder Local Fitness gratis træning i hele centret i uge 9 og 10 for alle ikke-medlemmer og således ikke kun på introholdene, men på alle hold udbudt i centret.

Nye deltagere kan tilmelde sig via centrets hjemmeside og bruge koden 14dagefri (i ét ord). Nuværende medlemmer følger deres normale hold i perioden.

Børn over 6 år er desuden velkomne til at træne sammen med en voksen under opsyn og på eget ansvar.

Med nye instruktører, flere hold og to uger med gratis træning håber Local Fitness at byde endnu flere indenfor til motion, fællesskab og gode oplevelser.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste