Konkurrenterne rakte hånden ud, da fiskefabrik blev ramt af brand
FREDERIKSHAVN: Hvis alt går efter planen, kommer kunderne ikke til at mærke, at der onsdag var brand i Amanda Seafoods' fabriksbygning.
Det fortæller administrerende direktør i Amanda Seafoods, Jesper Kold Sørensen, til branchemediet Food Supply.
Branden brød i en industrimikrobølgeogn, der bruges til at optø fiskeprodukter. Den er på grund af branden sat ud af drift, men der kom konkurrenter og naboer til hjælp. Ledelsen fik mulighed for at sætte en base op hos en nabo, og andre kom med forplejning.
Andre konkurrenter har tilbudt deres hjælp med at tø produkterne op, indtil Amanda Seafoods selv får fundet en løsning.
- Du står magtesløs og har brug for hurtige, effektive løsninger. Der er det meget storsindet, og vi er dybt taknemmelige, siger Jesper Kold Sørensen.