Husk det: Nu får de fleste nordjyder mere ud af kørselsfradraget
NORDJYLLAND: Forskudsopgøreslen er lige åbnet, og noget af det der kan betale sig at kigge nærmere på, er kørselsfradraget.
Siden sidste år er der nemlig indført ny lovgivning, der betyder, at borgere i visse yderkommuner kan få mere ud af netop det fradrag.
Først og fremmest er satsen hævet fra 2,23 kroner per kørt kilometer til 2,47 kroner.
Normalt er det sådan, at hvis man pendler mere end 120 kilometer om dagen, falder satsen til 1,12 kroner. Men grundet den nye lovgivning kan man beholde satsen på 2,47 kroner, hvis man er bosat i en yderkommune.
I Nordjylland er det Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Morsø, Thisted, Vesthimmerland, Læsø og Egholm.
Som noget helt nyt kan studerende, der er bosat i yderkommuner, også få kørselsfradrag, hvis de har mere end 24 kilometer til og fra studie. Det har man ikke kunne hidtil, da SU ikke tæller som løn. En studerende, der bor i Hjørring og studerer i Aalborg, vil for eksempel kunne få adgang til fradraget fra næste år.
Du kan læse mere om de nye regler på skat.dk.