Har du prøvet at fare vild i skilteskoven?
FREDERIKSHAVN: Advarselstavler, forbudstavler, påbudstavler, orienteringstavler, egentlige vejskilte med km-angivelse til næste by osv. Der er meget at holde øje med, når man færdes på de danske gader og veje.
Og så er der alle servicevejvisningstavlerne – de brune seværdighedsskilte og de mere eller mindre kommercielle med blå kant. Dem kommer der stadig flere af. Paradoksalt nok i en tid, hvor de fleste trafikanter har GPS, som viser vej til målet.
Forleden kørte jeg ad Havnepladsen forbi Hotel Jutlandia og fik øje på et skilt, der viste op mod gågaden. ”Godt Smil”, stod der med blå skrift samt et symbol for sundhedsklinik, i dette tilfælde en tandlæge. Det undrede jeg mig over.
Hvilken nytte har trafikanter af at vide, at der findes en tandlæge oppe for enden af Lodsgade? Det er jo ikke sådan, at hvis man kommer forbi og har tandpine, så kan man bare køre op og få det fikset. Det kræver som minimum tidsbestilling. Og tandlægens patienter har selv valgt klinikken og må formodes at vide, hvor den ligger.
Lovgivningsmæssigt er der ikke noget at komme efter. Vejmyndigheden – kommunen eller Vejdirektoratet – giver tilladelse under forudsætning af, at der er plads i vejkrydset og at skiltet ikke viser hen til kriminelle eller anstødelige aktiviteter, og det er en tandlægeklinik trods alt ikke.
Selv om nytten for trafikanterne forekommer begrænset, kan det jo være, at tandlægen har glæde af skiltet, så jeg kontaktede tandlæge Miklas Schiereck, der driver Godt Smil i Frederikshavn.
Og jo, han var glad for skiltet, og det er han især, fordi hans kunder også er glade for det. Navnlig når de skal besøge klinikken første gang, for den ligger lidt gemt på første sal i gågaden. Derudover har Godt Smil en hel del turister som kunder, og så giver skiltet pludselig god mening.
Tilbage til min første undren, for der er rigtig mange servicevejvisningsskilte, som virker overflødige eller ligefrem forstyrrende, når man møder dem som trafikant. Mange er selvfølgelig helt relevante såsom skilte til sygehus, apotek, sportsarenaer, teatre osv. hvor de hjælper især udenbys trafikanter til at finde frem.
Og der er skilte, der viser vej til virksomheder på havnen eller i et industrikvarter til glæde for chauffører, der ikke er kendt i området. Men så er der også skilte til ”Genbrugsbutik”, ”Boghandel” og ”Skønhedsklinik”. Og nogle, som mest har historisk interesse: ”Posthus” og ”Telefonboks”.
Skilte kan være meget nyttige, men for mange skilte kan få de nyttige til at drukne i mængden og få trafikanter til at fare vild i skilteskoven.
Kørelærer Lars Larsen har problemstillingen tæt på i arbejdet med sine elever.
- Der er en rangorden i skiltene efter vigtighed, hvor advarselstavlerne er øverst efterfulgt af forbuds- og påbudstavler. De kommercielle servicetavler er mindst vigtige. Tavlerne adskiller sig markant fra hinanden, og køreskoleeleverne lærer at være mest opmærksomme på de vigtigste skilte. Hvis der er alt for mange skilte langs vejene, risikerer de vigtige informationer at drukne og blive overset. Jeg har dog ikke oplevet det som et problem i Frederikshavn Kommune, siger Lars Larsen.
Der findes i øvrigt også en godkendt servicetavle med ”Køreskole”, men den har han ikke overvejet at anskaffe.