Billede beskrivelse

Fredag aften danner Skagen Padelcenter ramme om en historisk begivenhed

27. marts 2025 kl. 14.02

For første gang nogensinde skal der afvikles en kamp i Elitedivision i padel i Vendsyssel. 

Det sker, når Skagen Padelcenter byder indenfor til kampen mellem Skagen/Frederikshavn Elite og PadelBoxen fra Odense. 

Skagen/Frederikshavn Elite er oprykkere til Elitedivision i denne sæson - og har indledt sæsonen med to udekampe. 

Ambitionerne er samtidig store hos padelholdet, der drømmer om deltagelse ved Final 4. 

- Med vores svenske satsning er det ingen hemmelighed, at vi går efter en plads i Final 4, men en nyindført turneringsstruktur betyder, at vi må undvære nogle eller alle svenskere i flere kampe. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi kender vores besøgelsestid, når vi har svenskerne til rådighed, og det har vi fredag, konstaterer Allan Kolbro Nielsen, der er medejer af Skagen Padelcenter og selv er aktiv på elitedivisionsholdet. 

Der er gratis entré til kampen, der begynder kl. 19. 

Allan Kolbro Nielsen håber på, at over 200 tilskuere finder vej til padelcenteret til den historiske kamp. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste