Flot milepæl: Sæby bogen er en stærk og levende tradition

SÆBY: Det er med særlig glæde og stolthed, at Sæby Museumsforening hermed præsenterer Sæbybogen 2025 – den 24. udgave i rækken.

En milepæl, der vidner om en stærk og levende tradition for at formidle Sæbys historie til både borgere og besøgende gennem et kvart århundrede.

Præsentationen af den 113 siders store Sæbybog bliver torsdag 4. december, klokken 15 til 17 i det lokalhistoriske hus i Algade 3E, hvor alle interesserede er velkomne.

Årets udgivelse markerer samtidig en ny epoke i det lokalhistoriske arbejde.

Sæby Museumsforening deltager i driften af det tidligere Sæby lokalhistoriske arkiv og har i forlængelse heraf, sammen med andre historiske foreninger, dannet Sæby Lokalhistoriske Hus, skriver bogens redaktør Lars-Henrik Hyttel.

Forfatterne bag årets udgave af Sæbybogen, Ann-Louise Lentz, Jørgen Peder Clausager, Lars Dittmer og Per Michael Østergaard, har ud over en historisk gennemgang af byens liv og udvikling, beskrevet en række markante personligheder, der hver med deres virke har sat sine spor i Sæby.

Bogens forside og bagside prydes af Skovlyst. Det er da også Lars Dittmer der har boltret sig på de første snes sider med fortællingen om, da der neden for Memhaven i 1827 blev anlagt et dansegulv som blev et populært samlingspunkt for byen, og der på samme placering blev opført en træpavillon i 1881, der var ejet af  ”Aktieselskabet Skovlyst”.

I mere end 100 år havde skiftende restauratører succes med at samle et stort publikum på Skovlyst.

I 1985 måtte den daværende ejer, Asger Amby Jensen, erkende, at tiden var løbet fra restaurationsdrift i skoven og måtte lukke.

Sæbybogen som fødselshjælper

Skovlyst udgør et kulturhistorisk miljø, som Sæbybogen for nogle år siden bad Sæby Scenen om at beskrive.

- Historien greb om sig hos Lars Dittmer og Yngve Rasmussen, som førte til, at vi først måtte udgive bogen: ”Fra dansegulv til kulturhus” i 2024, skriver Lars Dittmer.

I dag fungerer Skovlyst som et aktivt kulturhus og samlingspunkt for teater, musik og lokale arrangementer – et levende vidnesbyrd om Sæbys rige foreningsliv og evne til at bevare og forny sine traditioner.

Denne historie og andre spændende historier, fra et Sæby, der var engang, kan læserne glæde sig til at læse, til næste år, i denne 25'ende udgave af Sæbybogen.

Thea Timm

Ann-Louise Lentz har været på Det Kgl. Bibliotek og fundet et værk i to bind, som hedder ”Breve fra Hjemmet”, hvis forfatter er Thea Timm.

Bøgerne er udgivet efter hendes død af den bror, som brevene oprindeligt var skrevet til.

”Hjemmet” var det nuværende Algade 18 i Sæby, hvor Thea Timm boede det meste af sit liv.

Brevene er skrevet i perioden 1883-1908, og de er, foruden underholdende læsning med sladder og spydigheder i rigelige mængder, en helt enestående kilde til det levede liv og hverdagen i Sæby, netop som ”Søkøbstaden” var ved at blive til en turist- og badeby. Det er en fortælling om menneskeskæbner og om Sæbys gamle toneangivende familier.

Højskolen, der blev afholdshotel – og siden kro

En anden tankevækkende historie, af Jørgen Peder Clausager, giver et tilbageblik fra begyndelsen til enden på den markante bygning, der de sidste år udgjorde Hørby Kro.

I 2019 blev den 120 år gamle bygning revet ned.

Forfatteren fortæller en interessant historie om bygningen, der i 1899 blev opført til at skulle huse en grundtvigsk højskole på en parcel af gården Risgaards jorder.

Harald Nielsen, arkitekten bag 30.000 danske huse

Per Michael Østergaard giver en grundig præsentation af sæbydrengen Harald Nielsen, der ikke kun var en dygtig håndværker - han var en ildsjæl, en pioner og en arkitekt med hjertet fuld af kærlighed til de danske huse.

Som dreng flyttede Harald Nielsen med familien fra Sindal til Sæby, hvor han trådte sine første skridt mod den arkitektoniske verden.

I 1904 var han med ved opførelsen af Frederikshavns Bank i Jernbanegade - et projekt, der satte tydelige aftryk i hans senere bygninger.

Cirka 10 år senere var han én af pionererne bag oprettelsen af Landsforeningen Bedre Byggeskik, der blev en folkelig succes – ja, dengang kunne selv en husmand få ”arkitektråd” for en slik.

Landsforeningen Bedre Byggeskik blev stiftet i 1915 med det formål at løfte kvaliteten af byggeri for almindelige mennesker – især på landet og i de mindre byer. På det tidspunkt var interessen for denne del af byggeriet begrænset, og foreningen blev en markant stemme for det velproportionerede gedigne byggeri.

Et af de mest markante lokale bygningsværker er Baptistkirken i Vestergade i Sæby, der blev opført i 1929–30.

En stemme fra fortiden, der taler til fremtiden

I en tid, hvor klima, bæredygtighed og langtidsholdbare løsninger står højt på dagsordenen, har Harald Nielsen og Bedre Byggeskiks byggeidealer fået fornyet aktualitet.

Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen findes der i dag over 30.000 bygninger i Danmark, som bærer præg af Bedre Byggeskiks idealer – ofte kaldet “murermestervillaer”.

Grethe Hvass - Mennesket, troen og kunstneren

Lars Dittmer slutter de historiske fortællinger med beretningen om Grethe Hvass, som blev født ind i en kommunistisk håndværkerfamilie i 1932.

Senere gift med en arkitekt, og som hjemmegående med tre børn, kunne 68-generationens oprør og indisk inspireret spiritualitet sagtens være forbigået Grethe Hvass.

Tiden blev dog til inspiration og til en spirituel rejse gennem meditation og bibellæsning, til en personlig kristen tro og et livsvarigt kunstnerisk virke med udspring i huset på Klostertorvet i Sæby.

Læs om et spændende liv i kunstens verden – med flotte illustrationer.