Filmstjerne for en dag? Nordjyske statister søges
NORDJYLLAND: Har du en filmstjerne gemt i maven? Så har du chancen nu.
Nordjyllands Trafikselskab (NT) søger nemlig statister til en reklamefilm for Rejsekort-appen og leder derfor efter nordjyske statister i aldersgrupperne: 20-30 år, 40-50 år og 70-80 år.
Kravet er, at du skal have mod på at stå foran kameraet og kunne sige en replik til enten kameraet eller en anden medvirken, hvis det indgår i scenen.
Optagelserne finder sted fredag den 20. februar, mandag den 23. februar eller onsdag den 25. februar. Lokationen er Nordjylland.
NT sørger for forplejning på optagelsesdagen, og du modtager et gavekort som tak.
Kunne du være interesseret, skal du sende en mail til ahm@ntmail.dk senest den 17. februar med dit navn, din alder og gerne med billede – og fortæl, om du bruger Rejsekort-appen, eller hvad du tænker om den.
Det oplyser Nordjyllands Trafikselskab i et opslag på Facebook.