"Er det bare det?" spurgte hans mor, da han fortalte om sin hiv-diagnose

FREDERIKSHAVN: Lars Christian Østergreen fortæller åbent om sin rejse fra selvfornægtelse til direktørpost i AIDS-Fondet.

Lars Christian Østergreen, direktør for AIDS-Fondet, voksede op i Frederikshavn. Allerede i 2. klasse mærkede han en særlig tiltrækning til en klassekammerat – noget han først langt senere forstod som mere end blot venskab.

- Når jeg tænker tilbage i dag, kan jeg godt se, at når jeg syntes min sidekammerat var sød, så var det en anden måde end at ville være ven med ham. Jeg havde en fascination af ham, fortæller han i podcasten “Om at leve med hiv” af journalist Bjarne Henrik Lundis, produceret af Regnbueland.

Skrev brev til forældrene

Dengang vidste Lars Christian Østergreen intet om homoseksualitet og havde ingen rollemodeller. Han troede, at hans følelser bare var en fase. Først i teenageårene, da kammeraterne fik pigekærester, gik det op for ham, at han var anderledes.

Han opsøgte selv information og fandt Pan Bladet på biblioteket – medlemsbladet for Landsforeningen for bøsser og lesbiske, nu LGBT+ Danmark. ”Jeg sugede alt til mig og syntes, det var fantastisk,” husker han.

Først efter en flytning til Aalborg og en forelskelse i Thomas valgte han at stå frem. Han fortalte det først til sin moster og skrev derefter et brev til sine forældre. Deres reaktion blev dog langt mere positiv, end han frygtede. 

- Min mor sagde, at hun syntes det var fint, og min far sagde bare: Det er jo sådan, det er.

Brød grædende sammen

Efter flytningen til København og ansættelse i kommunen, levede han et aktivt sexliv og blev derfor ofte testet for hiv. Han var bevidst om risikoen. En dag, efter en voldsom influenza, opstod en mistanke, og efter en test hos Checkpoint – AIDS-Fondets klinik – blev det bekræftet: Han var hiv-smittet.

Det var en voldsom besked at få. Han søgte støtte hos en ven, Jakob, der også levede med hiv. 

- Da jeg kom hjem til Jakob, kom reaktionen, og jeg brød grædende sammen. Jeg tænkte, at nu får jeg aldrig en kæreste igen, fortæller han.

Han bebrejdede sig selv for ikke at have brugt kondom. Samtidig fyldte økonomiske tanker også: ”Jeg tænkte: Hvorfor skulle jeg lægge samfundet til last?” Måske påvirket af sin tidligere sygdomserfaring med Cystisk Fibrose, som blev konstateret i barndommen.

- Er det bare det?

I starten fortalte han kun de nærmeste om sin hiv-diagnose – og sine sexpartnere, så de kunne tage stilling. Flere vendte ham ryggen, selvom han var i behandling og ikke smitsom. Over for familien var han tavs, da han ikke selv var bange og ikke ville bekymre dem.

Det ændrede sig, da han for fire år siden blev direktør for AIDS-Fondet. Medierne ville have interviews, og han valgte at være åben. Før offentliggørelsen ringede han til sin mor og fortalte, at han var hiv-smittet. Hendes svar: 

- Er det bare det?

I dag arbejder han for at nedbryde stigmatiseringen og håber, at Danmark kan stoppe nye hiv-tilfælde senest i 2030. 

- Vi er et godt sted i Danmark, siger han. Men han minder også om, at hiv stadig er et samfundsproblem. Der er stadig unge, som bliver smittet og føler sig alene, og ældre, som har mistet mange på vejen.

- De gik næsten til begravelser hver uge, mens de var i 20’erne. Derfor er der stadig brug for, at politikerne tager sygdommen alvorligt, fastslår Lars Christian Østergreen.