Billede beskrivelse

Dyreklinik er brændt op: - Bygningen er ubrugelig

30. januar 2026 kl. 15.18
Opdateret 02. februar 2026 kl. 06.36

SÆBY: Fredag morgen omkring klokken halv ni, udbrød der brand i lokalerne hos dyrlægen på Sæbygårdvej 3 i Sæby.

Branden udviklede sig hurtigt, og syv biler og 13 brandfolk måtte træde til. 

Branden medførte stor røgudvikling fra bygningen, som ligger helt centralt i byen.

Billede beskrivelse

I samme forbindelse var dele af Sæbygårdvej været spærret i løbet af dagen.

- Klinikkens lokaler er ubrugelige. Det samme gælder de tilhørende lejligheder, hvor beboerne er blevet genhuset, oplyser indsatsleder Bo Isaksen fra Nordjyllands Politi.

Fortsætter i Lendum

For nu vil klinikken fortsætte sit arbejde hos dyrlægeklinikken i Lendum på Ulvmosevej 9, 9870 Sindal. Det oplyser de i et opslag på Facebook.

"Vi prøver at komme i kontakt med alle jer, der har en tid. Hvis I ikke hører fra os, må I gerne selv ringe ind. Vi glæder os til at se jer i Lendum," skriver de.

Billede beskrivelse

Nærmere undersøgelse

Indsatsleder Bo Isaksen fortæller, at branden er opstået i dyreklinikkens lokaler. 

Nordjyllands Beredskab måtte senere fjerne store dele af den nedbrændte overetage, da der var risiko for nedstyrtning.

De kommende dage skal der foretages yderligere undersøgelser for at klarlægge en nærmere årsag til branden.

Der er ikke kommet hverken dyr eller mennesker til skade i forbindelse med branden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste