Voldsom brand ved dyrlægen i Sæby
Senest opdateret 10.40
SÆBY: Fredag morgen, lidt før klokken 9, er der ubrudt voldsom brand i bygningen på hjørnet af Sæbygårdvej og H Nielsens Plads.
Her huses både Dyrlægen i Sæby og flere lejligheder.
Til Nordjyske oplyser vagtchef fra Nordjyllands Politi Jesper Sørensen, at der er kraftig ild i bygningens tag.
Der er i øjeblikket voldsom røgudvikling fra bygningen.
Den umiddelbare melding er, at alle personer og dyr skulle være ude af bygningen.
Nordjyllands Beredskab er til stede med syv biler og 13 brandfolk.