4000 så Voergaard brænde i den mørke efterårsnat
Voergaard Levende Historie havde hyret lys og lyd-elever fra EUC Nord til et spektakulært show
Seks gange brændte Voergaard Slot ned i efterårsferien. Det var de frivillige i foreningen "Voergaard Levende Historie", der havde inviteret til arrangementet i anledning af foreningens 20 års jubilæum. De frivillige står bag de velbesøgte Middelalderdage i sommerferien.
Foreningen havde hyret eventteknikerelever fra EUC Nord i Frederikshavn til at lave et show i den mørke efterårsnat.
Næstformand Kirsten Flyvholm fra foreningen “Voergaards Levende Historie" fortæller, at der var masser af mennesker, der var mødt op for at se slottet brænde.
3-4000 vurderes at have være inde. Arrangementet var gratis, så vi kender ikke det præcise antal, men folk der ved, hvordan man opgør besøgstal siger 3-4000.
Hun fortæller, at folk oplevede bulder og brag og at de stod midt i et område, hvor en hel hær angreb.
- Folk var godt tilfredse og klappede, da showet var slut.
Anker Laden-Andersen, der er bestyrelsesformand for Voergaard Slot, var meget begejstret.
- Det var en fantastisk fortælling om Stygge Krumpen og bondehærens angreb og ødelæggelse af Voergaard, fortæller han.
Lys og lydshowet genfortalte historien fra 1534, hvor Voergaard Slot angrebet af bønder fra Skipper Clements bondehær.