Billede beskrivelse

4 gode grunde til at isolere dit hus om sommeren

Der er stor forskel på, om man får sit hus isoleret i sommer- eller vinterhalvåret. Sådan fortæller Dennis Nielsen, der til daglig driver DN Isolering. Her fortæller han mere om, hvilke fordele det har at isolere sit hus i sommerhalvåret.

12. juni 2023 kl. 07.23
Opdateret 19. juni 2023 kl. 07.20

Adskillige danskere søgte billigere og bedre energikilde-løsninger, da krigen i Ukraine brød ud og energipriserne steg i vejret.

Én af de oversete faktorer var dog, og er fortsat, at mange ikke startede med at undersøge isolationen i deres hus. Dermed oplevede mange, at varmen fra deres nye energikilde sivede ud af husets mure.

- Både husets opvarmning og danskernes Co2-udledning siver ud af huse med dårlig isolering. Derfor har vi desværre mødt mange kunder, der investerede i en ny energikilde for at spare penge på længere sigt, men som i stedet måtte bruge endnu flere penge på at isolere huset, før de kunne mærke en økonomisk og klimatisk forskel, fortæller Dennis Nielsen, isolatør og ejer af DN Isolering.

- Det kan gøre en verden til forskel at starte med at undersøge, om ens hus trænger til bedre isolering frem for ny energikilde. Og det bedste tidspunkt at undersøge det på, er helt klart i sommerhalvåret.

Billede beskrivelse

Fordele ved papirisolering i sommerhalvåret

Fra 1980’erne blev det et krav, at hulmure skulle være fuldt isoleret i nybyggerier. Derfor vil dit hjem, hvis det er fra før 1980, med stor sandsynlighed ikke være særlig godt isoleret.

- Vi ser ofte enten slet ingen hulmursisolering i ældre huse, eller også ser vi lidt isolering og nogle gange byggeaffald fra tiden hvor huset blev bygget, fortæller Dennis.

- Der er derfor rigtig mange fordele ved at få et gratis isoleringstjek fra os, for vi undersøger både hvad og hvor meget isolering der er i hulmuren. Derfra borer vi fire huller pr. kvadratmeter, hvorfra vi blæser papirisolering ind under tryk.

Sommerhalvåret er DN Isolerings lavsæson, fordi mange tror, at det ikke kan svare sig at isolere om sommeren. Der er dog flere fordele ved at isolere om sommeren:

  • Man får et køligere hus. Ligesom varmen holdes inde om vinteren, holdes den også ude om sommeren.
  • Bedre indeklima i huset. Med et isoleret hus, er det nemmere at kontrollere husets indeklima, idet varmen fra solen ikke trænger nær så nemt ind.
  • Hurtigere levering. Sommerhalvåret er lavsæson, hvorfor DN Isolering har mulighed for at levere hulmursisolering hjemme hos dig inden for 10 dage fra bestilling. I vinterhalvåret, hvor der er højsæson, kan man risikere at komme til at vente i 4-5 uger.
  • Billigere priser. Lavsæsonen er også lig med billigere priser.

- Derudover øger isolering også husets værdi, og man mærker straks en effekt når papirisoleringen er blevet blæst ind i huset, lige meget om det er i hulmuren eller på loftet. Man bør slå til nu, hvis man vil have en billigere pris og hurtigere levering, siger Dennis Nielsen.

Cellulosefibrene i papirisolering kan tilmed lagre varmen i op til 12 timer, hvorimod traditionel isolering kun kan lagre varme i 3-4 timer. Det vil sige, at når solen skinner ned på huset om sommeren, går der 12 timer før varmen bryder igennem til huset. Det svarer til, at dagens varmeste timer når at passere, før der atter bliver koldt udenfor.

Omvendt holder husets isolering også bedre på varmen om vinteren, hvilket både sparer på varmeregningen og Co2-udslippet.

- Man kan mærke en effekt fra dag 1, og hvis man har investeret i en varmepumpe, der om sommeren køler huset ned, vil man også spare penge fra dag 1. Varmepumpen skal nemlig ikke køre nær så meget, fordi husets isolering holder på varmen.

- Man opnår hele året en højere kvalitet i sin dagligdag, fordi man får et hus der er mere komfortabelt at være i. Det er jo en komfort der er svær at sætte et beløb på og som følger gratis med, når man bruger papirisolering. Og så er vi naturligvis alle interesserede i også at gøre noget godt for miljøet, siger Dennis.

Billede beskrivelse

Papirisolering – En grønnere løsning

DN Isolering benytter papirisolering, der er et naturprodukt lavet af overskudsaviser. Aviserne granuleres og tilsættes forskellige, naturlige mineraler, der hjælper med at forhindre råd, svamp, brand og skadedyr.

- Skadedyr kan ikke lide at opholde sig i et hus, der er isoleret med vores papirisolering fordi deres slimhinder begyndte at tørre ud. Vi besøgte for nylig en kunde der havde rotter i væggene, men efter en omgang isolering med vores papir isolering kommer rotterne ikke igen.

- Og det er på ingen måde dyrere at benytte papirisolering. Det er bare en god, hurtig, billig og miljøvenlig isolering, siger Dennis, vi bliver alle nødt til at passe på miljøet.

Få et gratis isoleringstjek

DN Isolering tilbyder altid et gratis og uforpligtende isoleringstjek, hvor du får besøg til en gennemgang af husets isolering.

Besøg www.dn-isolering.dk/gratis-isoleringstjek og læs meget mere om gratis isoleringstjek.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste