Så skal der saltes: Jørgen og Lena er leveringsdygtig
I takt med det kolde vejr med veje og stræder dækket af is og sne, så er salget af vejsalt alvor taget til hos STARK i Brønderslev.
De seneste dage er der langet hundredvis af poser over disken til kunder, der ønsker at sikre fortove og indkørsler mod faldulykker.
- Det er virkelig gået stærkt med salget, siger sælger Lena Molin.
- Det er det samme billede hvert år, når vinteren indfinder sig. Det kommer ofte lidt bag på folk, at de skal huske at salte. Heldigvis har vi et stort lager - også selv om de lokale entreprenører ligeledes forsyner sig i stor stil, tilføjer Lena Molin.
Hun suppleres af kollegaen Jørgen Taagaard, der til gengæld melder alt udsolgt indenfor sneskrabere og skovle.
- Det har vi ikke mere af. Alt er revet væk. Vi får nye forsyninger i denne uge, men efterspørgslen er stor. Jeg vil opfodre til, at man skyder sig, hvis man mangler udstyr til at rydde sne med, fastslår han.
Lena og Jørgen understreger i samme forbindelse, at vejsaltet rækker længe endnu. Skulle der blive udsolgt, kan butikken hurtigt skaffe flere forsyninger.