Sådan hjælpes kæledyrene, der lider under krigen

Når vi tænker på den frygtelige krig i Ukraine, er det for de fleste af os nok tanken om de stakkels mennesker, der enten bor i landet eller har måttet flygte, der fylder.

De færreste tænker på, at krigen jo også går ud over dyrene og især kæledyrene. Sådan er det ikke hos Jeanne Lindhardsen, der bor i en gammel købmandsgård på Præstbrovej i Gl. Agersted. Hun ikke alene tænker på dyrene, hun gør faktisk noget ved problemet.

- Jeg holder meget af dyr og har selv to store hunde. Jeg kan ikke klare at se de stakkels dyr blive efterladt. Jeg har nok en for god forestillingsevne, og hvis mine egne dyr blev forladt på den måde, ville jeg have det forfærdeligt. Dyrene er mine børn og bedste venner, fortæller hun, mens hun åbner en dør ind til et lokale, der i øjeblikket er næsten tomt, fordi hun netop har sendt en ladning til Ukraine.

- For at hjælpe dyrene indsamler jeg foder og medicin til alle slags dyr samt transportkasser til hunde og katte, fortæller hun.

Mangel på foder og medicin

I et stort lokale i sin private bolig samler Jeanne Lindhardsen alt, der kan bruges til at hjælpe kæledyrene i Ukraine. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

- Jeg samarbejder med organisationen Animal Rescue Ukraine. Den hjælper netop med foder og medicin til alle slags dyr. Det må jeg bare være med til på trods af, at jeg i virkeligheden er et asocialt menneske på grund af min egen sygdom. Jeg isolerer mig rigtig meget, for jeg har alt for megen medfølelse med det, jeg ser og oplever omkring mig. Jeg må dog gøre noget. Hvis jeg ikke kan gøre noget, er det frustrerende. Så er det angsten og alt muligt kommer op, men lige nu kan jeg faktisk gøre noget. Vi har alle mulighed for at gøre noget i modsætning til for eksempel Syrien. Der kan vi ikke tage ned som frivillige personer, men det kan vi i Ukraine, siger hun.

- Rent praktisk foregår det på den måde, at vi i Ukraine får hjælp af Patrick Gester Westrup. Han bringer foder og donationer ud i hele landet. Han er en tidligere dansk soldat på 31 år, der opholder sig i Ukraine, og han har til nu kørt 15.000 kilometer i landet, hvor han evakuerer dyr og mennesker og leverer foder ud til internater, dyrlæger og frivillige, der så sørger for at uddele det, så det kommer ud til så mange som muligt, forklarer Jeanne Lindhardsen

- Patrick er i Ukraine og klarer alt, men vi skal jo have tingene transporteret til landet. Derfor søger vi hele tiden frivillige chauffører, der vil køre den lange tur. Vi har også samarbejdsaftaler med busser, der kører derned for at hente flygtninge. De får vores donationer med derned i de tomme busser. Transporten koster mange penge. For en stor varebil er det som minimum 6.000 kroner for en tur til Ukraine. Vi har faktisk chauffører, der selv betaler brændstof og kører derned i egen bil, uddyber hun.

Jeg hjælper hjemmefra

- Jeg har ikke selv været i landet, for jeg er alene med min søn, men jeg gør det, jeg kan herfra. Jeg har daglig kontakt med dem dernede for at høre, hvad de har behov for. De mangler foder, penge og mad. Vi prøver så vidt muligt at købe foderet i Ukraine for at støtte deres økonomi. Hvis vi bare tager det hele med hjemmefra, lukker vi også for de ukrainere, der stadig bor der. De mangler alt, og mange små dråber bliver trods alt til noget. Jeg har lige sendt 400 kg hundefoder af sted, som jeg har fået doneret, siger hun og understreger, at behovet mad til dyrene er enormt.

I øjeblikket søges der støtte til etablering af en lejr til dyr, frivillige og lager på hver side af den polsk-ukrainske grænse ved Medyka. Behovet er allerede for stort til, at de eksisterende internater kan klare det, og så længe det er næsten umuligt at få dyr over grænsen, strander flere og flere i den vestlige del af Ukraine.

Der er tre mio flygtninge i Polen, så der er grænser for, hvad de kan klare. Derfor samles der også ind til de stakkels mennesker. Det gælder tøj, hygiejneartikler, og hvad de ellers har brug for. Det bliver sendt til Stettin i Polen. Her huser de omkring 60.000 flygtninge i store haller, hvor de ligger på feltsenge, og der er slet ikke senge til alle. Uddelingen af de basale fornødenheder slår slet ikke til. Der er akut mangel på mad, ting til hygiejne, bleer, dyner, soveposer, medicin, sko og meget andet.

- Har man noget, man kan undvære, må man meget gerne aflevere det hos mig, så sørger jeg for, at det kommer videre, siger Jeanne.

Det er ikke bare kæledyrene, der lider, men hele befolkningen. Der er mangel på alt, og har man noget, man kan undvære, må man meget gerne aflevere det hos Jeanne. Foto: Jørgen Ingvardsen Jørgen Ingvardsen

Ikke for personlig vinding

- Jeg har ingen egeninteresse i det her, og det samme gælder de mennesker, jeg samarbejder med. Når vi kommer til at snakke dybere, viser det sig, at vi alle har nogle sår på sjælen, der gør, at vi har den ekstra empati. Det er faktisk lidt pudsigt at finde ud af. Vi støtter hinanden, og det giver mening at hjælpe. Til daglig kan jeg godt gå og blive trist over, at livet ikke er, som jeg havde drømt om og kæmpet for, men det hjælper jo ikke noget. Vi må aldrig fokusere på, at vi ikke kan redde hele verden. Vi må hver især gøre det, vi kan. Min ideologi er, at vi giver det, vi kan. Mere kan vi ikke gøre, forklarer Jeanne Lindhardsen.