Orla var kun 15 år, da han byggede sit første sommerhus

HJALLERUP: Det stod ikke lige skrevet i stjernerne, da Orla Nielsen startede i Stagsted skole, at han 70 år senere skulle sidde i en pragtvilla i det vestlige Hjallerup med sin kone, Helle, og nyde udsigten over en stor og velplejet have. 

Det er ikke desto mindre sådan, det er gået. Sammen har ægteparret gennem de mange år opbygget en virksomhed, der er en af landets største, hvad angår udlejning af lejligheder og erhvervsejendomme.

- Mine forældre drev et lille landbrug i Stagsted mellem Dronninglund og Hjallerup. Det var lige stort nok til, at min far, mor og tre børn kunne leve af det, siger han og fortsætter:

- Det var jo nærliggende for mig at blive landmand, men det ville jeg ikke. Der var alt for meget arbejde og ingen ferier. Min far var ret fremsynet og lærte mig, at det er godt at investere. Inflationen var på det tidspunkt meget høj.

Lånte 10.000 kroner

Med faren som kautionist lånte Orla 10.000 kroner i den lokale sparekasse. Pengene skulle bruges til et sommerhus. Han var på det tidspunkt 15 år.

- Jeg skulle først have en byggetilladelse, og det var noget lettere at få det dengang. Jeg skulle have den hos sognerådsformanden, og ham cyklede jeg ud til. Han var landmand og gik ude i stalden. Jeg viste ham en tegning af huset, som jeg havde lavet på et kvadreret stykke papir. Han syntes, det så fint ud, så det skulle jeg bare bygge, men det skulle se pænt ud. Det hele var klaret på bare fem minutter, fortæller han.

Han gik så i gang med at opføre et sommerhus på lejet grund i Lyngså i fritiden. Han benyttede præfabrikerede elementer fra Præstbro Savværk, men støbte selv sokkel, lavede kloak med septiktank, sivedræn m.m. 

Turen fra hjemmet og til Lyngså foregik på cykel, men da han blev 16, anskaffede han sig straks en knallert, og så blev det hele noget lettere. Derefter byggede han to huse om året, som han lejede ud, og det gik strålende. Da han var 21 år, ejede han 10 sommerhuse.

Gift i 1970

Efter skolen kom Orla i lære i Nørre Uttrup Boligmontering. Her lærte han at handle, og det var noget, der senere skulle komme ham til stor nytte. 

Han blev gift med Helle i 1970, men allerede inden var hun begyndt at hjælpe Orla.

- Hver weekend skulle vi gøre rent i sommerhusene, inden de nye lejere kom. Det var hårdt. Dengang var husene jo tapetserede, og tapetet skulle af og til skiftes. Det brød jeg mig ikke om, husker Helle.

Senere hjalp hun også med regnskaber i et kontor, der var indrettet i et hjørne af soveværelset.

Parcelhuse

Da de havde bygget sommerhuse og lejet dem ud i 11 år, fik Orla lyst til at bygge ’rigtige’ huse, og sammen med sin kone, startede de et firma, der naturligt nok kom til at hedde Helle-Huset.

- I 70-erne var der virkelig gang i byggeriet og i inflationen. Renten var 20%. Vi byggede selv hus, da vi var blevet gift, til 279.000 i 1972. Syv år senere solgte vi det og fik 863.000, så det gik stærk. I starten havde jeg fuldtidsarbejde i en møbelforretning i Hjørring og havde firmaet ved siden af. Det var hårdt, for jeg husker, at vi på et år byggede 40 huse. Det gik godt, men jeg blev alligevel af flere hånet, fordi jeg ikke var håndværker. Det tog jeg roligt, for vi solgte flere huse end dem, der burde have forstand på det. Min filosofi er, at har man det rigtige produkt og er villig at være der og vise tingene frem, når folk har fri, så sælger man også noget.

Fra parcelhuse til haller

- Jeg har altid villet noget med haller og store butikker som Fakta. Dem har vi bygget mange af. Jeg synes, det er spændende, og har nok i virkeligheden altid haft interesse for byggeri. Jeg har aldrig lært at mure, men altid haft interessen. Når vi kørte en søndagstur, og de var ved at bygge noget nyt et eller andet sted, skulle jeg altid stoppe bilen og kigge. Da vi byggede parcelhuse, fik vi i starten lokale håndværkere til at stå for arbejdet, men der gik ikke så længe, før jeg indså, at vi da sagtens kunne gøre det selv. Så ansatte vi murere og stod selv for byggeriet. Vi nåede vel op på omkring 50 ansatte. Husene var dengang ikke så store. De fleste var på godt 100 kvm. Jeg husker, vi have en model på 152 kvm, men dem solgte vi ikke så mange af.

Store beløb

- Jeg kaster mig ikke bare ud i et projekt. Det er altid velovervejet. Da vi byggede Smedegården i Østergade i Hjallerup, var der mange, der mente, det var for stort og for højt, men i dag er alle 62 lejligheder udlejet. Inden vi startede byggeriet, havde vi faktisk 100 skrevet op på en liste, så jeg var klar over, at der var brug for lejlighederne, selvom 62 lejligheder i Hjallerup naturligvis er et stort antal, siger Orla, der i øvrigt ikke ligger søvnløs på grund af økonomi og budgetter.

- Det gør jeg ikke, men jeg kan ikke holde ud at have penge stående i banken. De skal investeres og arbejde. Jeg har altid sagt til min bogholder, at der aldrig må stå penge på kontoen. I stedet skal man have en kassekredit, for det skal ikke være vores penge, der står der. De skal arbejde, påpeger han.

Ser muligheder

- Jeg synes, en af mine styrker hele tiden har været, at jeg er god til at se muligheder. Tag nu den store butik i Hjallerup Centret, hvor Røde Kors sælger brugte kontormøbler. Den har jeg en helt klar plan med, hvis Røde Kors beslutter sig for at opsige lejemålet. Jeg kan ikke sige mere om mine planer lige nu, men jeg har altid en plan med det, jeg ejer. Skulle jeg selv pege på endnu en styrke, så synes jeg, at jeg har været god til at omgive mig med dygtige folk, der er villige til at tage fat, og som altid er klar, hvis der er brug for en overarbejdstime, siger han, der ellers ikke er nem at få til at sige noget pænt om sig selv.

- Man skal ikke prale. Jeg har jo ikke læst og taget eksamener. Det, jeg har læst mest, er aviser. Hvis man ikke følger med i, hvad der sker i samfundet, så ved man ikke, hvad folk vil have, slutter Orla Nielsen, hvis firma i dag råder over lejeboliger over hele landet og omkring 400 erhvervslejemål. 

Ikke så ringe af en dreng fra Stagsted, der ikke interesserede for at gå i skole og havde svært ved at sidde stille. Det har han vist i øvrigt stadig!