Nutiden skal gemmes, så fremtiden kan finde fortiden
Vi lever i en tid, hvor alt går hurtigt, og hvor der hele tiden kommer nyt til. Her er det så, at vi i skyndingen skal passe på, at det ikke går så hurtigt, at vi glemmer at bevare historien.
Det er noget, der bekymrer 86-årige Carl Jensen i Hjallerup. Han har gennem en menneskealder beskæftiget sig med lokalhistorie, og han er nok den person, der ved mest om Hjallerups historie. Om foreningerne, personerne og begivenhederne. I sit hjemmekontor i Vinhaven i Hjallerup er reolerne fyldt med ringbind med masser af historier.
Sirligt og systematisk står de side om side med uvurderlig viden om lokalsamfundet. Hjallerup Markeds historie fra 1744, Samvirkes historie fra 1966 og snesevis af andre ringbind fyldt med ord og billeder. På skrivebordet står der naturligvis en computer, og den er ganske uundværlig, men den er også en kilde til bekymring for Carl Jensen.
Protokollerne er vigtige
- Tidligere brugte alle foreninger protokoller, hvor man skrev referater, fortæller han.
- Det gør man ikke mere. Nu bruger alle computere, og det er sådan set godt nok. Der er bare det problem, at når formanden forsvinder fra en forening, afleverer han måske ikke computeren og historien, og så går den tabt. Computeren skulle gøre det lettere, for her kan vi gemme det hele i skyen, men vi er i en overgangsperiode i øjeblikket, hvor sådan nogle gamle folk som mig ikke fatter det der med at gemme det i skyen. Hvordan skal man så fremover kunne finde frem til materialet og skrive historien? Det er vigtigt at nutiden gemmes, så fremtiden kan finde fortiden. Husk på, at nutiden jo også bliver historie, lyder det fra ham.
Ikke alt kan googles
- Mange har måske den opfattelse, at man bare kan google alt, men det kan man jo ikke, hvis der ikke er nogen, der har gemt det, siger den erfarne historieskriver.
- Det er vigtigt at skrive historien, og derfor er det vigtigt at gemme de gamle protokoller og helst aflevere dem til Lokalhistorisk Arkiv. Så er de sikret for eftertiden. Det er der mange, der gør, men desværre ikke alle. Jeg er ved at skrive Hjallerup Bridgeklubs historie. Den startede i 1967 med en generalforsamling, men jeg kan ikke finde den første protokol. Jeg har snakket med alle de ældre, jeg kender, men de ved ikke, hvor den er, og alle dem, der var med til at starte klubben i 67, er døde. Havde jeg bare haft protokollen, så kunne jeg finde alle de oplysninger, jeg har brug for, sukker Carl Jensen, der nærer en vis bekymring for fremtiden, og for hvem der vil påtage sig opgaven med at skrive historien.
- Jeg er 86, og spørgsmålet er jo, hvor længe jeg kan, vil og har lyst, slutter han.
