Lokal landmand har hovedrolle i TV-serie
- Det er nok på grund af min charme, svarer Anders Peter Jensen med et stort smil på spørgsmålet om, hvorfor det netop er ham, der har en hovedrolle. Måske skyldes det charmen, men det skyldes nok snarere, at han har beskæftiget sig med bæredygtigt landbrug i mange år og har ambitioner om at gøre en forskel for sig selv, dyrene, miljøet og klimaet.
Serien, han medvirker i, handler netop om bæredygtige landmænd, og TV-serien lanceres under navnet ’Jagten På Bæredygtighed’ og er produceret af landbrugets videns- og innovationshus SEGES Innovation. I serien følger man tre landmænd og er med på sidelinjen, når de på hver deres måde forsøger at gøre deres landbrug mere bæredygtigt med forskellige initiativer.
Til dagligt driver Anders Peter Jensen slægtsgården Sindalgård i Gerå, hvor han opdrætter slagtekalve, som han aftager fra 15 mælkeproducenter.
En vis størrelse er påkrævet
Han driver fire gårde med et areal på 350 ha. De 1.000 slagtekalve er fordelt på flere stalde.
- Vi skal have en vis størrelse, hvis vi skal have en hverdag som alle andre. Vi har dyr, der skal passes hver dag hele året, og så skal vi være minimum fire ansatte. Ellers kan man ikke lave en arbejdsplan, der tager hensyn til fridage, ferier og helligdage. Vi er derfor nødt til at have en vis størrelse for at kunne tilbyde en arbejdsplads med ordnede forhold, lyder det fra ham.
- Alle kalve starter her på Sindalgård, og efter en tid flyttes de til en anden stald, vi byggede for seks år siden. Der går de, til de skal slagtes. De går i hold på 13, og sådan har det været i mange år, men man har fundet ud af, at det er bedre med mindre hold. Så er det nemmere at styre sygdom og den slags, fortæller han.
Kalvene slagtes, når de er omkring 10 måneder. Så er kødet mest mørt. Bliver kalvene over 12 måneder, er det ikke længere kalvekød, men oksekød.
Bæredygtighed i fokus
- Formålet med serien er at motivere andre landmænd til at gå i gang, fortæller Anders Peter.
- Landbruget er nødt til at være med, når det drejer sig om bæredygtighed. Her mente man fra tilrettelæggernes side, at vi nok kunne fortælle en historie, som andre kunne blive fanget af, så de også kommer med på den rejse. Selvfølgelig kan serien også bruges over for vore forbrugere, for vi skal nok være bedre til at fortælle vores historie, siger han.
- Vi arbejder konstant med bæredygtighed. Det har vi gjort i mange år, men er måske de senere år blevet mere bevidste om det. Det er jo noget, der skal sættes i system. Vi har f.eks. sat fokus på, hvor og hvor meget energi, vi bruger. Vi har investeret i en række målere, så vi hele tiden kan følge med i, hvor meget energi vi bruger de forskellige steder. Med det overblik kan vi så begynde at se på, hvilke muligheder vi har for at gøre noget ved det og finde alle de potentialer for forbedringer, der er. Her arbejder vi med såkaldte ESG-rapporter som styringsværktøj til at rapportere vores indsats inden for miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse. De mange målere kan vi følge på computeren og giver os et fantastisk overblik. De bevirker også, at vi bliver mere opmærksomme på forbruget. Vi kan gå så langt ned i detaljen, at vi på vandmåleren kan se, at jeg tager længere bade end min kone. Det er et godt værktøj, når vi skal planlægge forbedringer. Vi har således indset, at vi skal have sat solfangere op på bygningerne. Vi er faktisk allerede startet her på ejendommen, men vi er slet ikke færdige. Der kommer flere, siger han.
Målet er selvforsyning
- En andel og meget vigtig del, vi arbejder på, er at få mark og stald til at hænge meget bedre sammen. Det har vi arbejdet på nu i efterhånden fire år. Før leverede vi alt det, vi producerede på markerne, til andelen, og så købte vi vores foder. Nu vil vi til at dyrke alt det på markerne, vi skal bruge i stalden. I efteråret nåede vi op på en selvforsyning på 60%. Det er store mængder, det drejer sig om, for vi bruger omkring 5 tons hver dag til de 1.000 kalve, fortæller han og fortsætter:
- Vi har tidligere købt store mængder roepiller især fra Ukraine. Det kan vi ikke mere, men vi har fundet ud af, at havre kan erstatte roepiller, så nu har vi erstattet roepillerne med havre, og det forventer vi at gøre fremover. En anden udfordring er vores forbrug af soya fra Brasilien. Det er en vigtig proteinkilde, men det skal jo fragtes fra den anden side af jordkloden. Her forsøger vi os nu i stedet med ærter. Det er en afgrøde, der er svær at dyrke, for der skal gå mange år mellem, man dyrker ærter på den samme mark. Nu har vi efterhånden så store arealer, at det godt kan lade sig gøre. Det satser vi på, og så tror jeg på, at vi når en selvforsyning på 95%. Så er vi næsten selvforsynende. Vi skal også uden tvivl til at kigge på nye afgrøder og her kunne hestebønner og majs være interessante, fortæller landmand Anders Peter Jensen, der kunne fortsætte i timevis, for det er tydeligt at mærke, at det er noget, han brænder for. Det er derfor, han har fået en hovedrolle i TV-serien, der består af tre små film på hver 15 minutter. Den kan ses på: www.jagtenpaabaeredygtighed.
