Ryå påvirkes af Limfjorden

Ryå i det sydlige Vendsyssel er cirka 60 km lang og er landsdelens største vandløb. Fra udspringet på sydvestsiden af Jyske Ås øst for Hellum løber den mod vest, nord om Store Vildmose og herfra mod syd til Limfjorden 10 km nordvest for Aalborg. Åen er et af de vandløb i Danmark, som har mest ringe fald, og som på hele strækningen er stærkt reguleret med et kanalagtigt forløb gennem de store og nu opdyrkede marine sletter mellem Løkken og Aalborg.

Siden 1920’erne har Ryå indgået i afvandingen af den nordlige og vestlige del af den kultiverede Vildmose. Hvor stort et areal Ryå med sine tilløb totalt afvander, kan være svært at sige helt nøjagtigt, men det drejer sig omkring 600 kvadrat kilometer, hvilket vil sige et areal svarende til Bornholm.

I det nedre løb er vand- føringen stor og ret konstant, men påvirkes af vandstanden i Limfjorden. Den nederste strækning af Ryå på ca. 25 km. ligger vandløbet nemlig i næsten samme plan som Limfjorden og vil derfor ved ekstreme vejrforhold med store nedbørsmængder og kraftig vind være stuvningspåvirket på denne lange vandløbsstrækning.

Når det sker, oversvømmes især engarealerne langs åen på den nederste strækning, men også dyrkede landbrugsarealer længere oppe i systemet bliver påvirket og oversvømmes.

På et møde i december 2015, indkaldt af LandboNord, med stor deltagelse af landmænd, organisationer, kommuner, politikere og repræsentanter for vandløbsgruppen for Ryå Vest, redegjorde civilingeniør Kristian Vestergaard fra Aarhus Universitet om afstrømningssituationer, hydrauliske sammenhæng. Han viste med beregninger, at selv om man på en vis strækning i Ryå fjernede sandaflejringer på vandløbsbunden og længere profilindsnævringer i vandløbet, så havde det ingen væsentlig betydning, for vandstanden og vandføringen, når der samtidig var højvande i Limfjorden.

Vand presses op i Ryå

Ryå påvirkes altså af Limfjorden og når vandet fra fjorden samtidig presses op i Ryå, vil det betyde en endnu højere vandstand i åen med oversvømmelser af landbrugsarealer til følge.

Andre ting, som også gør, at oversvømmelserne virker større, er, at de lavninger, som mange steder findes i terrænet på landbrugs- arealerne langs Ryå, meget hurtigt bliver fyldt op med regnvand, som altså allerede er der, før der sker oversvømmelser fra åen, men også bliver liggende i længere tid, når vandstanden i åen er normal igen. Regnvandet på markerne kan mange steder ikke synke ned, fordi grundvandsstanden på grund af nedbør, i dag står meget højere end tidligere.

En anden årsag kan også være manglende vedligeholdelse af drænledningerne. Tidligere ferske enge, som i dag dyrkes ned til Ryå, har gennem tiden sat sig, og er i dag så mættet og forsumpet, at vandet ikke kan trække ned og ud af drænledningerne. Når nogle landbrugsarealer oversvømmes i dag, er det derfor ofte ikke altid åens skyld, men derimod fordi de på grund af dræninger gennem tiden er sunket. Flere steder er jorden sunket halvanden meter.

Ifølge et notat fra Kristian Vestergaard fra Aarhus Universitet, som gennem 30 år har set og arbejdet med hydraulisk modellering af mange vandløb, er Ryå i hans optik ikke et simpelt vandløb, hvor man umiddelbart kan gennemskue de hydrauliske sammenhænge. Det er tværtimod et komplekst forgrenet system, som både er påvirket af udledninger fra byområder, pumpelag og drænsystemer, samt stuvninger og saltvandskiler fra Limfjorden.

Derudover er der formenligt også tale om væsentlige sætninger på nogle lavbundsarealer langs åen - en proces, som givet vil fortsætte i årene fremover, hvor vi også kan imødese klimaforandringer, samt behov for indsatser for at kunne leve op til forpligtigelserne i EU-vandrammedirektivet.

Kristian Vestergaard peger altså på mange forskellige årsager til oversvømmelserne, og stigende vandstand i Limfjorden er helt sikkert den største forhindring for, at vandet kan komme ud af Ryå, og det ringe fald på åen, gør det endnu vanskeligere. Ved normal nedbør er der ingen problemer med vandløbsregulativet, men ligesom for andre vandløbsregulativer i landet, er det heller ikke her meningen, at regulativet for Ryå skal kunne sikre imod oversvømmelser af landbrugsarealer, når der på kort tid kommer ekstreme vejrforhold med store regnmængder.

Så i stedet for fortsat kun at fokusere på grødeslåningen og kommunernes vedligeholdelse af Ryå vil jeg opfordre landbruget til også at se fremad og samarbejde om mere langsigtede løsningsmodeller, for oversvømmelserne vil på grund af klimaændringerne ikke blive mindre i fremtiden.

Dybere og bredere å

En dybere og bredere å vil kun gøre strømhastigheden lavere og dermed tilføre flere sandaflejringer på bunden med opgravninger til følge.

For at reducere oversvømmelser længere nede i Ryå, kunne landmænd med engarealer længere opstrøms langs Ryå-systemet f.eks. gå sammen og mod erstatninger eller via jordfordelingsordninger, afgive lavtliggende arealer til vådområder, som efter vejrmæssige forhold kan oversvømmes og parkere vandet i en periode, hvor efter det så løber ud i åen igen.

Løsningsmodeller for klimatilpasninger kan bl.a. findes i rapporten "Landmanden som vandforvalter", www.vandforvalter.dk fra landbrugets videncenter SEGES.