Postkort fra Team Rynkeby

BRØNDERSLEV: Oplandsavisen har modtaget følgende postkort fra Leif Svante Eriksen, Team Rynkeby - Nordjylland - om de sidste dage mod Paris.

Sidste halvdel af turen mod Paris foregik som første halvdel af turen i forrygende godt vejr!

Solskin alle dage og flere dage med temperaturer over 30 grader, hvilket gør, at man hele tiden skal drikke væske og sørge for ikke at cykle "for stærkt", så man risikerer at brænde sammen pga. hedeslag eller dehydrering. Flere af dagene drak jeg 7-8 liter væske, men skulle faktisk sjældent tisse - så meget svedte jeg i varmen på cyklen!

Torsdagens etape fra Liegé i Belgien til Charville i Frankrig var berammet til 165 km og 1700 højdemeter gennem bjergkæden Ardennerne. Etapen bød efter 30 km´s kørsel på den legendariske stigning Mur de Huy. Den 1300 meter lange bakke har en gennemsnitlig stigning på 10%, men en enkelt del af bakken rammer hele 26% i stigning. Det skal jeg hilse og sige vender vrangen ud på de fleste deltageres lunger, men langt de fleste kom heldigvis op til toppen, så vi fik den lille sejr med i bagagen.

Vi havde regnet med, at vi ville være inde på hotellet i Charville omkring kl. 18. Desværre havde vi lidt problemer med at finde vej langt ude på landet. Vores GPS´er mistede satellitforbindelsen, og mobilerne havde heller ikke net. Vi endte med at køre i to timer på grusvej gennem en fransk nationalpark, hvilket på ingen måde kan anbefales på en racercykel. Vores mekanikervogn kørte bag os, men den fik også problemer, da vejen ud af nationalparken var spærret af en aflåst bom. Cyklerne og motorcyklerne kom nemt forbi bommen, mens mekanikerne lige måtte hente en stor hammer i bilen, før de kunne komme forbi bommen. Vi satte selvfølgelig bommen fast igen - vi rydder op efter os selv!

Ydermere krydsede vi grænsen til Frankrig inde midt i nationalparken, men vi opdagede det bare aldrig, da der ikke var det mindste lille skilt, der indikerede grænsen. Det betød, at en fast Rynkeby-tradition med at tage et holdbillede ved den franske grænse blev brudt, men jeg er da overbevist om at næste års Rynkeby-hold tager den op igen.

Vi sluttede dagen med aftensmad kl. 21.30 efter en 13t15min´s dag på cyklen!

Jeg havde den store glæde, at mine børn kom ned til vores hotel i Charville, så jeg sluttede en lang dag af med en stille øl sammen med mine børn. Det findes ikke meget bedre! Når de så oven i købet havde lavet far-t-shirts med #svantetilparis, så smeltede mit hjerte helt.

Fredagen bød på en stille og rolig etape med 175 km mod Paris til forstaden Compiégne. Dagens etape var den sidste "rigtige" etape, da turens sidste etape lørdag kun er på 80 km og fungerer som en slags paradekørsel ind til Paris.

Jeg oplevede min første defekt som Rynkeby rytter - en punktering - som hurtigt blev ordnet. Mekanikeren Peter sprang ud af mekaniker bilen, spændte mit hjul af, satte et reservehjul på og så var jeg kørende igen efter et stop på max. 2 minutter. Da vi 10 minutter senere holdt depot, havde Peter allerede skiftet slangen på mit eget hjul, så jeg kunne få det på igen. Klasse!

Fredagen var den eneste dag, hvor vi var i mål før kl. 18, så vi havde forholdsvis god tid til aftensmad, hygge og fest. Vi valgte at holde "afslutningsfest" om fredagen, da nogle af rytterne skulle hjem fra Paris lige efter løbet lørdag, så det var sidste chance for at få festet sammen for Team Rynkeby Nordjylland 2018. Beretning fra festen kan summeres op til ét ord: SKÅL!

Lørdag var den store dag og samtidig en meget vemodig dag - sidste etape! Vi trillede de første 60 km ind mod Paris og holdt så et bette depot, hvor vi pyntede vores hjelme med vikingeskibe. Jeg havde forberedt min egen lille vikinge-overraskelse. Jeg havde ladet skægget gro i et par uger, og alle troede, at jeg skulle rulle ind til Paris med fuldskæg, men jeg fandt skraberen frem og lavede "trucker overskæg" og bakkenbarter. Der var mange reaktioner på min skæg-kreation gående fra hovedrysten til trillende tårer...af grin, fordi nogle mente, at jeg lignede en polsk pornostjerne i en film fra 70´erne. Til mine børns store glæde har jeg fjernet skægget helt!

Vikingeskibene gjorde sig utrolig godt, og vi var dermed klar til de sidste 25 km langs en af Seinens bifloder. Det var en utrolig festlig oplevelse, da mange Rynkeby-hold samledes og kørte samme vej, så der blev heppet på svensk, norsk, islandsk, færøsk, finsk og dansk på tværs af holdene. Vi sluttede turen af i parken Prairie du circle sud, hvor alle holdene trillede ind gennem Rynkeby-portalen for sidste gang i 2018.

Service-folkene havde sat vores depoter op, så der var lækkerier og kolde drikkevarer til alle TRN18-deltagere, familie og venner som havde taget imod os i parken. Jeg havde den store glæde at både mine børn, men også min søster, hendes mand og et par af deres venner havde fundet vej til Paris. Utrolig dejligt at blive modtaget så hjertevarmt efter 1480 km på "min gule ven". Vi startede måske en ny tradition, da vi byttede trøjer med de andre nordiske hold. Min farmor var svensker, så jeg fik byttet mig til en trøje fra Malmøs Rynkeby-hold. Jeg kunne lige smyge den på, da den kun var i XL og jeg bruger XXXL i cykeltrøjer.

Mine børn fik den sjove idé, at de ville have rytternes autografer på deres hjemmelavede t-shirts, og de spurgte ryttere var straks med på idéen, da det for flere af dem var første gang nogensinde, at de var blevet spurgt om en autograf.

Turen er slut, TRN 18 et minde - gemt i min hjerne og i den grad dybt i mit hjerte! Jeg takker af hjertet hele TRN 18 holdet for turen, men også min kæreste Maja og mine børn, der alle har bidraget kraftigt til at jeg kunne gennemføre dette store projekt!

Leif Svante Eriksen