Billede beskrivelse

Kulturprojekt i Hedelund er et skridt videre

17. oktober 2022 kl. 14.01

BRØNDERSLEV: En kendt arkitekt skal nu stå i spidsen for den fase af Kulturprojekt Hedelund, som netop er gået i gang: Der skal laves en omfattende forundersøgelse, som giver svar på alle de spørgsmål, der skal afklares, inden man går i gang med at bygge Brønderslev nye kulturcentum, som ventes at komme til at stå i omkring 100 millioner kroner.

Det fortæller byrådspolitiker Steen Søgaard Petersen, der er formand for styregruppen for Kulturprojekt Hedelund.

- Nu hvor man har besluttet sig for at lave et større projekt og tænke lidt større tanker, end hvad der er tradition for, så var vi enige om i styregruppen, at vi skulle finde nogen til at hjælpe os med at lave en forundersøgelse og tænke det hele sammen, fortæller Steen Søgaard Petersen.

Billede beskrivelse

Valget af arkitekt faldt på Esben Dannemann Frost fra Anna Mette Exner Arkitektur. 

Styregruppen har haft sit første møde med Esben Dannemann Frost, og nu kører en proces frem til marts, hvor forundersøgelsen skal afdække en række forhold - for eksempel: Hvad kan lade sig gøre i den gamle PN fabriksbygning, som indgår i kulturprojektet? Hvordan gør man idéen bæredygtig? Og hvor skal byggeriet helt præcist ligge?

Billede beskrivelse

Kulturprojekt Hedelund tegnes af tre parter: Brønderslev Kommune, Fonden Fabrikken, som kræfter fra BAS har fået op at stå, og Museum for Forsyning og Bæredygtighed (MOSS), det tidligere Vildmosemuseum. 

Læs mere om kulturprojektet her.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste