Seneste nyt
Billede beskrivelse

Her sælger de ud af overskydende inventar: Der er både PH-lamper og Wegner-stole

18. januar 2024 kl. 11.01

Kalder alle genbrugsentusiaster og interiørjægere. Trænger du til fornyelse derhjemme, som samtidig gemmer på en god historie? På Brønderslev Bibliotek sælger man ud af vores overskydende inventar som lamper og møbler. De har tjent biblioteket godt, men da man ikke længere har brug for dem, får du chancen for at give dem et nyt hjem i stuen, på kontoret eller måske hjemmebiblioteket.

Er du den type, som elsker at eje unikke objekter og fortælle dine gæster, hvor du har fået fingre i dem? Når Brønderslev Bibliotek sælger ud af overskydende inventar, får du mulighed for at opdatere din bolig og fortælle en ny historie til middagsselskabet.

Blandt effekterne finder du bl.a. industrielle lamper, forskellige typer af PH-lamper og Wegners Y-stole. Enkelte af tingene har patina og brugsspor, mens andre kommer ubrugte i den originale indpakning. Fælles for dem er, at de alle har haft hjemme på biblioteket og helt sikkert gemmer på en masse gode historier. Inventaret bliver solgt gennem en budrunde, og du kan se hele inventarlisten på Brønderslev Kommunes eller bibliotekets hjemmeside.

Inden du lægger dit bud, har du mulighed for at se nærmere på de tilgængelige effekter med dine egne øjne. Brønderslev Bibliotek åbner op for skatkammeret på tirsdag 23. januar klokken 10-11 og fra 15-16 og onsdag 24. januar fra klokken 15-17. 

Er du interesseret i et eller flere af effekterne? Send dit bud til Linea.lund@99454545.dk senest den 26. januar klokken 12. Salget går til højeste bud, der ligger på eller over den angivne mindstepris. Alle bydere vil modtage besked den 29. januar 2024 med det endelige resultat af budrunden. Hvis du vinder budrunden, skal dine nye skatte afhentes og betales senest den 6. februar på Brønderslev Bibliotek.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste