Dronninglund Gymnasium er blandt landets bedste, når det gælder trivsel og faglighed

DRONNINGLUND: Også i år ligger Dronninglund Gymnasium helt i top, når det drejer sig om elevtrivsel. Det har skolen gjort de seneste mange år, og den position er fastholdt i den nye undersøgelse, der netop er offentliggjort. 

Her deler Dronninglund Gymnasium 2. pladsen med Hasseris Gymnasium efter Herlufsholm.

Det er ikke bare i denne undersøgelse, Dronninglund Gymnasium ligger flot placeret. Undervisningsministeriet har netop offentliggjort en statistik, der omfatter landets 356 gymnasiale uddannelser. 

Her har man kigget på karaktergennemsnit og den såkaldte undervisningseffekt, der er et udtryk for, hvor dygtig man er til at hæve elevernes gennemsnitlige afgangskarakter i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra elevernes sociale baggrund.

Ved siden af undervisningen foregår der på gymnasiet en række sociale aktiviteter. Her er det en situation fra den årlige skovskole. Foto: Lars Erik Andersen

Det er en både stolt og ydmyg rektor, Lars N. Jørgensen, der kigger på tallene.

- Det kan godt være svært at beskrive helt nøjagtigt, hvad det er, vi gør, men vi har en særlig måde at gøre tingene på, siger han og fortsætter:

- Vi kalder det DG-ånden. Når vi omgås hinanden, har vi hele tiden blik for, at der ikke er nogen, der er vigtigere end andre. Vi indgår alle som tandhjul i en mekanisme, og alle er afhængige af hinanden. Både lærere og det øvrige personale glemmer aldrig, at vi er her for elevernes og ikke for vores egen skyld. Det er kernen i det hele, og det er en fælles opgave hver eneste dag.

Undersøgelsen

Det er Undervisningsministeriet, der står bag undersøgelsen, og den foregår elektronisk. Eleverne logger sig ind på et spørgeskema, der indeholder et stort antal spørgsmål.

- Det drejer sig om rigtigt mange spørgsmål, og vi afsætter 45 minutter, så eleverne har god tid til at svare. Det gør vi, fordi undersøgelsen er vigtig. Vi får meget ud af den, fordi vi kan bruge resultaterne. Det er et vigtigt værktøj. Vi tilkøber os hjælp hos et privat firma, så vi kan bruge tallene uden at være dataeksperter. De bearbejder alle råtallene, så vi kan bruge materialet som det værktøj, det er. Eleverne svarer anonymt, og vi får svarene fra hver enkelt klasse. Vi bearbejder så resultaterne, så vi har tal for hele skolen og tal for de enkelte klasser. Man kan så i den enkelte klasse snakke om, hvorfor et eller andet divergerer i netop denne klasse. Det kan være noget, der ligger højere eller lavere i forhold til gennemsnittet, siger Lars N. Jørgensen.

Rektor Lars N. Jørgensen glæder sig over, at elevernes trivsel er helt i top. Foto: Jørgen Ingvardsen

Syv parametre

I undersøgelsen er der syv parametre som bl.a. omfatter læringsmiljø, oplevelse af egenindsats, mobning og medindflydelse i undervisningen.

- Elever skal naturligvis ikke bestemme, hvad de skal undervises i, men der er jo en ramme, vi skal bevæge os indenfor. Her har vi som skole en vigtig opgave i at få eleverne til at forstå grundingredienserne i et demokrati. Det er jo ikke sådan, at man kan gå ud og bestemme alle mulige ting, og hvis man ikke får 100 procent ret, så har man ingen indflydelse. Vi skal lære dem nuancerne i demokrati og medindflydelse. Det gælder bredt i alle mulige sammenhænge, som når de senere kommer i bestyrelsen for en idrætsforening, eller hvad de nu kommer med i. Der sker i denne tid en individualisering, og det er det spejl, eleverne af naturlige årsager hænger op foran sig. Vi skal være med til at sige, at der findes andre end dig, og at det er vigtigt hele tiden at etablere og arbejde med fællesskaber, for ellers kan man nemt suges ind i den tro, at man er det vigtigste her i verden og samtidig føle et stort savn, fordi alle de sociale medier erstatter det forhold, at man skal ud blandt rigtige mennesker og møde dem. Man skal have diskussioner, opleve uenigheder og mennesker, der er meget anderledes end en selv. Dem har man godt af at møde, for sådan er virkeligheden. Bliver man ikke eksponeret for den virkelige virkelighed, søger man ind i de grupper, man er enige med. Det er bagsiden af de sociale medier, men der er heldigvis også nogle positive tilbageslag. Vi har således lige fået 225.000 kroner til indkøb af nye bøger. Altså fysiske bøger til at læse i. Det kan virke som et tilbageslag til en analog verden, men jeg ser det som et gode. Vi er aldrig hoppet med på den bølge, at alt skal være digitalt. Vi bruger masser af bøger og styrer brug af mobiltelefoner og af pc i timerne med hård hånd, forklarer rektoren.

Trivsel og mistrivsel

Man hører så meget om mistrivsel blandt unge. Derfor er det også positivt at høre om unge, der faktisk trives, som de gør på Dronninglund Gymnasium.

- Ungdommen er jo en brydningstid for de unge, og nutidens unge har så mange muligheder. Der er ingen, der ikke på den ene side vil sige, at jo flere muligheder man har, jo bedre et liv får man. Men den anden side af den mønt er jo at vælge blandt de mange muligheder. Det er der, problemerne kan opstå. Det mærker vi, når de skal vælge valgfag og studieretning. Det forsøger vi at tage lidt af brodden af ved bl.a. at sørge for, at eleverne i 1g først får deres første karakterer lige før vinterferien. Vi har bevidst udeladt at give dem karakterer i november, fordi vi ikke vil lægge det pres på dem. De har alle sammen hørt, at man går ned i karakterer, når man starter på gymnasiet. Vi kan naturligvis ikke lave verden om og fjerne hele presset, men vi kan lave nogle små ventiler, som lige tager toppen. Jeg tror samlet set, at det skinner igennem, når de tilkendegiver, at de trives. Det skyldes også andre ting, og jeg tør ikke påstå, vi har fundet nøglen til god trivsel, men vi kan se, at der er noget, vi gør rigtigt, påpeger rektor Lars N. Jørgensen.