Billede beskrivelse

Når en liebhavervilla kræver mere end et til-salg-skilt

23. februar 2026 kl. 00.00
Opdateret 23. februar 2026 kl. 13.45

De fleste boliger sælges efter et velkendt mønster. En ejendomsmægler vurderer huset, sammenligner med tidligere handler i området, lægger en pris og en plan, og boligen bliver sendt på markedet. I mange tilfælde er det tilstrækkeligt.

Men der findes også boliger, som falder uden for standardskabelonen. Villaer, hvor arkitektur, historie eller beliggenhed gør dem svære at sammenligne direkte med andre. Her handler det ikke kun om kvadratmeter og pris, men om at kende området, forstå huset og dets historie og vide, hvem der kan se sig selv bo der. Det kræver en mægler med erfaring og et indgående lokalkendskab.

Et af de huse er liebhavervillaen på Odinsvej 25 i Brønderslev, som arkitektonisk og historisk skiller sig ud.

Billede beskrivelse

Et hus fra en anden tid

Villaen blev opført i 1960, i en periode hvor Brønderslev var præget af industri, vækst og optimisme. Det var en tid, hvor nogle boliger blev bygget i et format, der rakte ud over det almindelige, og hvor arkitektur og disponering spillede en større rolle end ren funktion.

Huset blev opført til Mogens Brix Nielsen, barnebarn af Peder Nielsen, der stod bag PN Beslagsfabrik og Pedershåb Maskinfabrik. Familien spillede en central rolle i Brønderslevs industrielle udvikling i midten af 1900-tallet.

Villaen er tegnet af Torben Poulsen og Jacob Blegvad, som i samme periode stod bag flere markante villaer i Nordjylland. Kendetegnende for deres huse var klare linjer og gennemtænkte planløsninger.

Billede beskrivelse

Mogens Brix Nielsen var inspireret af familiens mange rejser til USA, og villaen blev derfor opført med tydelige træk fra den amerikanske ranch-stil kombineret med den nordiske stil og danske arkitektur.

I starten af tresserne blev huset flyttet i forbindelse med udvidelsen af de industrielle anlæg i den gamle bydel. Fabrikken var i vækst, og behovet for mere plads betød, at den oprindelige hovedbygning måtte vige. I stedet for at rive villaen ned blev den flyttet sten for sten og genopført i nordbyen.

En bolig der vækker minder

For Nils Vejby, der i dag arbejder med salg og vurdering hos Westergaard Bolig, er villaen forbundet med konkrete barndomsminder.

- Jeg husker dengang, hvor villaen havde en kæmpe have på over én hektar. Der var hestefold og læskure til hestene nede i bunden af haven, og vi var en flok knejter, der legede derude og vovede os ned i bunkerne.

Billede beskrivelse

Han har også hørt flere historier om de fester, der blev holdt i huset. Blandt andet om et klaver, der endte i poolen, da pianisten ikke spillede det, værten gerne ville høre.

Et moderniseret hus med bevaret karakter

Villaen fremstår i dag som en moderne bolig, hvor det oprindelige udtryk er bevaret. I stueetagen er den oprindelige pejs samt lofter og gulve bevaret, mens man på førstesalen har indrettet en forældreafdeling med soveværelse, walk-in-closet og fritstående badekar.

Billede beskrivelse

Boligen rummer 347 kvadratmeter fordelt på to plan. Hertil kommer dobbeltgarage, udhus og et loungeområde med spa.

Opholdsrum og fællesarealer ligger i forlængelse af hinanden og skaber et naturligt forløb gennem huset. Store vinduespartier sikrer et godt dagslys, og planløsningen er tilpasset nutidig brug uden at bryde med husets oprindelige opbygning.

Et centralt rum er loungeområdet med foldedøre mod terrassen. Her er både spa og pejs, og rummet fungerer som et naturligt samlingspunkt i huset.

Haven er anlagt med frugttræer og større beplantning, som skaber afskærmning omkring terrasserne.

Billede beskrivelse

Ikke for alle

Med sin størrelse og sin grund på knap 3.000 kvadratmeter er villaen ikke for alle.

- Det er typisk købere, der søger noget ud over det almindelige, men som stadig gerne vil bo i Brønderslev. Folk, der prioriterer plads, privatliv og kvalitet, frem for et standardhus, fortæller indehaver Kjeld Westergaard.

Han oplever ofte, at potentielle købere bliver overraskede, når de træder ind.

- Det er især sammenhængen mellem rummene, arkitekturen og haven, som mange lægger mærke til med det samme.

Billede beskrivelse

Erfaring gør forskellen

Boliger som Odinsvej 25 kræver en anden tilgang end de fleste handler.

- Ved boliger i den kategori bruger vi mere tid i starten. Vi tager en grundig snak om pris og om, hvem det er, vi skal henvende os til, før boligen kommer på markedet, siger Kjeld Westergaard.

Ifølge ham handler det ikke om at skabe mest mulig aktivitet, men om at ramme rigtigt fra begyndelsen.

- Vi skal være sikre på, at vi taler til de købere, der faktisk kan og vil købe en bolig som den her. Derfor er det vigtigt, at vi får afstemt forventningerne ordentligt med sælger fra start.

Billede beskrivelse

Gennem mange års arbejde i Brønderslev har Westergaard Bolig opbygget et indgående kendskab til både prisniveauer og købersegmentet. Det giver en mere tryg og realistisk proces.

Villaen kan opleves ved fremvisning efter aftale. Læs mere på westergaardbolig.dk

Faktaboks

  • Adresse: Odinsvej 25, Brønderslev
  • Boligtype: Villa
  • Boligareal: 347 m²
  • Vægtet areal: 385,95 m²
  • Grund: 2.995 m²
  • Værelser: 5
  • Plan: 2
  • Toiletter: 4
  • Opført: 1960
  • Totalrenoveret i 24/25
  • Udbudspris: 6.495.000 kr.

Mægler: Westergaard Bolig, en del af Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, Bredgade 76, 9700 Brønderslev,
telefon: 72 20 66 60, mail: kjwe@johnfrandsen.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste