Kurts Autoværksted i Aabybro: Her møder moderne teknik den gode, velkendte service
Hos Kurts Autoværksted handler det ikke kun om biler, men om mennesker, tillid og den særlige følelse af at blive mødt ordentligt – også i en branche, der ellers kører hurtigere end nogensinde.
En ro midt i travlheden
Der er liv hos Kurts Autoværksted i Aabybro. Telefonerne ringer, portene går op og ned, og biler kommer og kører i et jævnt flow. Inde på værkstedet er tempoet højt, hænderne travle og blikkene fokuserede. Alligevel er der noget andet, der melder sig næsten med det samme: en ro. En følelse af, at her bliver tingene gjort ordentligt. At man er landet et sted, hvor erfaring, faglighed og nærvær stadig betyder noget.
Historien begyndte den 4. januar 1982, da Kurt Larsen startede virksomheden helt alene. Én mand, én retning og en vilje til at bygge noget op fra bunden. Mindre end et halvt år senere blev den første pladesmed ansat, og siden er det kun gået fremad. I dag er der omkring 10 ansatte, og værkstedet er blevet en stor og bærende del af forretningen.
Mere end et værksted
Kurts Autoværksted er i dag langt mere end et klassisk autoværksted. Her er både traditionelt værksted, skadescenter og karosseriafdeling, dækcenter og salg af nyere brugte biler. Det hele hænger naturligt sammen og giver kunderne en oplevelse af, at de kan få hjælp til det meste samme sted.
Her er alle typer biler velkomne, og værkstedet råder over alle de fornødne remedier til at servicere de moderne elbiler, som stiller stadig større krav til både udstyr og viden. Enhver form for firehjulet køretøj er med andre ord velkommen.
Et bilmærke, de kender helt ind i maskinrummet
Der er også et særligt bilmærke, som fylder lidt ekstra i historien om Kurts Autoværksted. For virksomheden var med helt fra begyndelsen, da Hyundai gjorde sit indtog i Danmark tilbage i 1992. Dengang så man i Aabybro et potentiale i det sydkoreanske bilmærke, og det viste sig at holde stik.
I dag har Hyundai skåret markant ind i antallet af forhandlere, og selvom det ikke længere er på Industrivej, man kan købe en fabriksny Hyundai, lever erfaringen videre på værkstedet. Det er stadig et af de bilmærker, man har allerstørst indsigt i, og måske er det også derfor, at Hyundai stadig fylder noget, når blikket glider hen over udstillingen.
Kurt lægger heller ikke skjul på, at værkstedet har en særlig ekspertviden inden for netop det mærke. Samtidig peger han på, at Hyundai fortsat er et af de bilmærker med færrest fejl. De er godt bygget, siger han med et smil, inden han igen bliver opslugt af nye reservedele, der netop er ankommet.
Når udstyret er i særklasse
Det er dog især på ét område, at Kurts Autoværksted for alvor skiller sig ud.
For mens mange værksteder kan løse de fleste opgaver, har man i Aabybro investeret i noget af det nyeste og mest avancerede sporings- og kalibreringsudstyr i branchen. Den slags udstyr, som ikke bare løfter værkstedets egne opgaver, men som er så specialiseret og high-end, at andre forhandlere og kolleger i branchen booker sig ind for at få løst deres udfordringer.
Det siger noget om niveauet.
Værkfører Kenneth Falborg tager mig med ind i det tekniske univers, hvor moderne biler stiller helt andre krav end tidligere. Kameraer, sensorer og førerassistentsystemer kræver præcision ned i mindste detalje, og især elbilerne har gjort det tydeligt, hvor hurtigt udviklingen går. Her er sporing og kalibrering ikke bare en sideopgave. Det er specialarbejde, hvor det rigtige udstyr og den rigtige viden er afgørende.
Kenneth lægger heller ikke skjul på, at det er en stor styrke at arbejde et sted, der ikke holder sig tilbage, når det gælder investeringer i nyt udstyr og løbende efteruddannelse. Medarbejderne bliver hele tiden opdateret, og det mærkes i hverdagen. For teknologien kan ikke stå alene. Den kræver fagfolk, der følger med, lærer nyt og har lyst til at være helt fremme.
De små ting tæller
Men hos Kurts Autoværksted er det ikke kun de store investeringer og den tekniske kunnen, der gør indtryk. Det er også de små ting. De detaljer, der hver for sig kan virke enkle, men som tilsammen fortæller noget vigtigt om stedet.
Kenneth peger blandt andet på, at værkstedet råder over 10 lånebiler. Man ved godt, hvor vigtigt det er, at en service eller reparation ikke vender op og ned på kundens hverdag. Bilen skal kunne afleveres, arbejdet skal udføres, og livet skal gå videre imens.
Derudover har værkstedet egen vaskehal. Og her er standarden helt klar: Ingen biler forlader stedet uden først at have været en tur gennem vaskehallen. Det er måske en lille ting, men det er netop i de små ting, at forskellen ofte mærkes tydeligst. Følelsen af, at nogen lige har gjort sig umage en ekstra gang.
Kunderne kommer igen
Turen går videre gennem værkstedet og ind i skadescentret, hvor Kurt fortæller, at de ofte får “kunder retur”. Kunder, som har købt bil andre steder, men senere vender tilbage, når bilen skal serviceres eller repareres.
Forklaringen er, som han siger det, egentlig ganske enkel: Ordet service betyder ikke altid det samme alle steder.
Han siger det roligt, næsten nøgternt. Men meningen er klar. Når kunderne vender tilbage, er det, fordi de kan mærke forskellen. Ikke bare i det arbejde, der bliver udført, men i måden de bliver mødt på. I tonen. I trygheden. I oplevelsen af, at man ikke bare afleverer en bil, men også bliver taget alvorligt som menneske.
Oldschool på den gode måde
Der er noget oldschool over stedet – i den bedste betydning af ordet. Ikke gammeldags, men forankret. Mere end 40 år i branchen har skabt en kultur, hvor ordentlighed stadig er et bærende princip. Hvor tillid ikke er noget, man reklamerer med, men noget man bygger op over tid.
Det mærkes også i loyaliteten. Kurt fortæller om kunder, der har handlet her i årtier. Kunder, som først selv kom her, siden sendte deres børn afsted – og nu også børnebørnene. Den slags relationer opstår ikke tilfældigt. De bliver til, når mennesker føler sig godt behandlet og vender tilbage, fordi de ved, hvad de får.
Biler til moderne behov
Udenfor står rækken af nyere brugte biler flot på stribe. Her er både benzin- og elbiler, forskellige størrelser og forskellige prisklasser. Udvalget matcher de behov, en moderne bilist kan have, og helheden virker som resten af stedet: solid, overskuelig og uden smarte armbevægelser.
Fremtiden står tidligt op
Og fremtiden? Den ser ifølge Kurt ganske lovende ud. Også selvom det i dag er en anden måde at være bilforhandler og værksted på. Med et smil konstaterer han, at det næsten er nok at have en flot udstilling og nogle nye bilmærker, så er man pludselig blevet bilforhandler.
Men det er ikke noget, man ryster på hånden over i Aabybro.
For hos Kurts Autoværksted ved man, at det kræver mere end en pæn facade at holde tempo i længden. Det kræver, at man følger med, investerer og bliver ved med at gøre sig umage.
Og det kræver, at nogen går forrest.
Det gør Kurt stadig selv. Hver morgen møder han ind klokken 6 – præcis som han har gjort siden den 4. januar 1982, for der er nok at se til. Det har der været i mange år. Og alt tyder på, at der også vil være det fremover.
For hos Kurts Autoværksted bliver der ikke bare taget hånd om bilen.
Der bliver også taget hånd om dem, der kommer kørende i den.
Læs mere om Kurts Autoværksted lige her.