Den store hal var fyldt: Velbesøgt påskeudstilling i Jernstøberiet
ASAA: For femte år i træk var der påskeudstilling i Jernstøberiet i Asaa.
Den store hal var fyldt med værker af 14 deltagere som udstillede maleri, skulptur, keramik, smykker m.m.
På trods af at der i netop påsken er udstillinger overalt, var der mange, der lagde vejen forbi den gamle støberihal, der iøvrigt egner sig godt til kunstudstillinger.
Kvinden bag udstillingen var Anni Olesen, der udstillede smykker.
Hun bor selv i Hou og har udstillet i over 25 år.
- Jeg er så gammel, at jeg er lønnet af staten, så jeg har tiden til at være med her, sagde hun med et stort smil.
- Det er lykkedes at få 14 udstillere med i år. Flere har udstillet her før, mens nogle er nye. Et par stykker udstiller for første gang i det hele taget. Jeg føler, at det er meget vigtigt, at vi laver sådanne udstillinger, for de fleste af os, der udstiller her, sidder jo på vores små værksteder og er som regel helt alene i verden.
- På udstillingerne kommer vi ud og kan udveksle viden, selvom vi arbejder med forskellige ting. Man kan sagtens have noget at give hinanden alligevel. Jeg elsker at være med på en udstilling og snakke med folk.
- Sidste år i august havde jeg min 25-års jubilæumsudstilling på Galleri Grenen i Skagen. Det var spændende, og det er det også at lave påskeudstilling i Asaa. Jeg er meget tilfreds med udstillingen. Jeg har jo også selv udvalgt deltagerne, og jeg går efter en ordentlig standard. Det synes jeg, vi har. Jeg er meget tilfreds, sagde Anni Olesen.
Hendes udstilling bestod i øvrigt af sølvsmykker, hvoraf nogle var støbt i skaller fra den tiarmede sepiablæksprutte.
Skallerne finder hun på stranden i Vestjylland.
Abstrakt med figurer
En anden erfaren deltager var Jens Erik Kristensen fra Mariager.
Han udstillede akrylmalerier på lærred.
- Jeg kommer her tit, for jeg har sommerhus i Lyngså. Jeg har malet i 15-20 år og har været hele raden rundt. Jeg har lavet en masse ting, inden jeg er nået frem til den måde, jeg maler på i dag, sagde han, der selv karakteriserer sine malerier som abstrakte med figurer.
- Jeg arbejder meget på at finde en balance i et maleri og finde kontrasterne. Det skal hænge sammen. Jeg starter med at tegne motivet op med kul, og så bruger jeg løbere, altså maling, der tilfældigt løber ned ad lærredet, til at binde maleriet sammen. På den måde får jeg det figurative. Det er der måske ikke lige fra starten, men pludselig ser jeg noget i det, og der dukker forskellige ting frem, som jeg arbejder videre med.
Hvis der er områder, der ikke fungerer, må jeg finde på noget, og pludselig begynder det hele at flaske sig. Kunsten er jo at kunne se, når et billede er færdigt. Så arbejder jeg ikke mere på det. Det er slut, og jeg skal videre. Jeg bliver ofte spurgt, om jeg kan nænne at komme af med malerierne, men det er ikke et problem.
- Når jeg føler, jeg er færdig, så er det nye opgaver, man skal gå i gang med. Så må det gerne komme videre. Jeg maler meget, og det bliver til mange malerier på et år, men jeg har arbejde ved siden af, så det svinger meget. Jeg skal jo ikke leve af det, så jeg maler kun, fordi jeg elsker det, sagde Jens Erik Kristensen, der også oplyste, at der i alle hans malerier er en historie, men den må beskueren selv finde frem.