Billede beskrivelse

Smarte og varme fødder

07. oktober 2022 kl. 06.00
Opdateret 13. oktober 2022 kl. 12.27

Fodtøj spiller en stor rolle for ens velbefindende. Det skal holde fødderne varme og det skal være bekvemt af have på

Fødderne skal bære på mange kilo og tage mange skridt, så pasformen er altafgørende for at man synes, man har det godt.

Og så må fodtøjet naturligvis også gerne være smart - og når både bekvemmelighed og design går op i en højere enhed, føler man sig godt tilpas.

Efter en sommer, hvor de bare fødder er blevet luftet, er det igen tid til at finde strømper og varmt fodtøj frem. Er du klar til nyt fodtøj, er der et hav af gode muligheder for at finde præcis det, som tiltaler dig. Støvlerne kan være korte boots med lynlås eller kraftigt elastik i siderne, hvor materialet kan være ruskind, kraftigt læder eller glat tyndt skind.

Nogle har fået detaljer som bidsel-pynt, mens andre er kendetegnet af markante såler, som er med til at understrege stilen. De lange støvler i robuste udgaver med kraftig og praktisk sål er også med helt i front. De kraftige såler er også kendetegnende for mange af sæsonens sko og støvler og er en herlig praktisk detalje, der gør det muligt at stå fast i tider med minusgrader.

Del artiklen

Bolig og livsstil

Hvis du er på udkig efter inspiration til din bolig og livsstil, er du kommet til det helt rette sted. Her finder du forskellige bud på, hvordan du bedst kan optimere din boligindretning og din livsstil. Lad dig inspirere af tidens trends inden for boligindretning eller af de store trends inden for livsstil.

Tema

Bolig og Livsstil