Kun fantasien sætter grænser i brillemoden
Der stilles store krav til moderne brillestel. De skal sidde perfekt og de skal passe til den person, som bærer dem.
Lige som i den øvrige del af moden er der også mode i briller, og den spænder lige fra retroformer og til mere eksperimenterende designs, elegante detaljer og meget mere. Kun fantasien sætter grænser. Med et gigantisk udvalg er der briller for alle. Uanset om du foretrækker klassiske briller, farverige briller, store briller, små briller, lette briller, firkantede briller eller runde briller i det nogle kalder sygekassestil.
De fleste optikere har en uddannelse i at vælge de rigtige briller til den enkelte kunde og sammen er der stor mulighed for at finde frem den helt rigtige brille. For briller må gerne understrege tøjstilen og det signal, man vil sende til omverden.
Generelt er brillerne blevet lidt større. Samtidig har mange fabrikanter forsøgt at “nedtone” størrelsen og lave briller, der næsten er transparente. De fleste plaststel er lavet i optyl eller acetat, som er et naturligt og allergivenligt materiale, som kan laves i et utal af smukke nuancer og mønstre. Metalstel kan være lavet af alverdens blandinger af materialer som jern, stål, chrom og dette metal ses ofte i kombinationer med andre materialer.