Billede beskrivelse

Zoo har fået en ny, nuttet dyreunge - se den i videoen her

Det er dværgflodhestene Chip og Nala, der er blevet forældre

25. februar 2022 kl. 11.52

AALBORG: Den er da noget så nuttet - ungen som dværgflodhestene Chip og Nala blev forældre til i går.

Ungen er kun en dag gammel og stadig lidt usikker på benene, men både den lille og moderen ser ud til at have det godt, oplyser Aalborg Zoo.

For at give ungen en rolig start i livet, vil flodhestehuset være lukket for publikum nogle dage, men zoo håber at kunne lukke op i næste uge, så gæsterne kan komme tæt på den lille ny.

Det er tredje gang dværgflodhestene Chip og Nala får unger sammen. Dværgflodheste føder oftest hun-unger, men vi har endnu ikke haft mulighed for at tjekke kønnet på den nye unge, skriver zoo også. Alle unger er dog meget velkomne.

Dværgflodhestene er truet i naturen, hvor der kun er et par tusinde tilbage, og Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde for truede dyrearter (EEP) for at sikre sunde og levedygtige bestande af dyrene. Det er især ødelæggelse af leveområder, der truer bestanden.

En dværgflodhest vejer op til 250 kilo.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste