Billede beskrivelse

Yoga Huset i Aalborg inviterer til åbent hus og gratis yoga

I anledning af international yoga dag åbner Yoga Huset dørene for interesserede

13. juni 2022 kl. 12.03

AALBORG: For fjerde år i træk fejres International Yoga Dag i Yoga Huset Aalborg. Efter et par år hvor både vores fysiske og mentale helbred er blevet udfordret, og de gode vaner er svære at finde tilbage i, åbner Yoga huset Aalborg dørene for ALLE – også dem, der ikke kan nå deres tæer.

Yoga er ikke kun for de smidige

Netop denne forventning om krav til smidighed afholder mange fra at prøver kræfter med yogaen. Men faktisk dækker yoga over en mangfoldig verden af stilarter, eksotiske navne og forskellige former og formål – og ikke bare stillinger som Krigeren, Svanen og Hunden. Faktisk er mindfulness, meditation og åndedræt i lige så høj grad en del af yogasystemet.

Denne uvidenhed kan desværre godt betyde, at mange af os fejlagtigt tror, at vi hverken er smidige, fit eller rolige nok til at få glæde af yogaens mange gaver. Lige præcis den fejl ønsker Yoga Huset Aalborg at rette op i forbindelse med International Yoga Day, og inviterer derfor til åbent hus 19. juni til smagsprøver på de mange forskellige yogaklasser.

Billede beskrivelse

Og alle er velkommen! Ligegyldigt om du er ung eller gammel - så længe du er nysgerrig og har tøj på, som du kan bevæge dig i, så er du velkommen på dagen, lyder det fra Yoga Huset Aalborg.

Hvad kan du forvente?

Udover diverse hold og workshops byder dagen på snacks og forfriskninger, konkurrencer, og selvfølgelig rig mulighed for at stille spørgsmål og bliver klogere på yogapraksissen og ikke mindst huset, hvor du guides gennem dagen af det dygtige og kompetente team fra årets yogauddannelse.

Hvad: Åbent Hus i Yoga Huset

Hvor: Strandvejen 19 i Aalborg

Hvornår: 19. juni fra kl. 09:00-16:00

Hele herligheden er gratis, men tilmelding er nødvendigt via Yoga Huset Aalborgs hjemmeside

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste