Billede beskrivelse

VisitAalborg anbefaler: Oplev byen fra en båd på Limfjorden

Kaare Bach Toft guider dig til oplevelser i Aalborg i løbet af sommeren

28. juli 2020 kl. 16.58

AALBORG: Fjorden er en vigtig del af Aalborgs identitet - og tiltrækker både lokale og turister.

Det smitter også af på anbefalingen fra VisitAalborg, der netop tager udgangspunkt på vandet og de populære GoBoats.

Med GoBoat Aalborg kan du blive kaptajn for en dag og opleve byen fra vandskorpen. Her kan du leje en båd og sejle forbi den idyllisk lystbådehavn, være en del af det pulserende byliv på Havnefronten, nyde synet af arkitektur i verdensklasse ved Musikkens Hus og Utzon Center, og måske du er heldig at få et blik af den nordjyske delfin.

- Der er ingen tvivl om, at en af de største udviklinger, der er sket i nyere tid i Aalborg, er vores imponerende flotte havnefront. Vi oplever det selv som lokale, men vi hører også altid vores flotte og moderne havnefront nævnt, når både nationale og internationale gæster besøger Aalborg, siger Kaare Bach Toft, der er Chef for Marketing & Kommunikation hos VisitAalborg.

- Personligt mener jeg, at man bedst oplever vores smukke havnefront fra vandsiden, og jeg elsker selv at sejle en tur på Limfjorden og - stille og roligt - gynge forbi byen og kigge ind på de mange mennesker, der hver eneste dag benytter havnefronten. Og så videre helt ud og vende ved Egholm, hvor byen pludselig ”forsvinder”, og det smukkeste natur opstår. Det er noget af det mest afslappende, jeg kan forstille mig.

Du finder GoBoat på Vestre Havnepromenade 2 - og det er bare om at hoppe ombord, lyder det fra VisitAalborg.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste