Vinsmagning ad libitum: Her kan du komme på vinfestival
Der er basis for en fest, når D'Wine igen inviterer til vinfestival
AALBORG: Har du hang til lækre dråber - og er du nysgerrig på at give dine smagsløg en lille én på opleveren? Så er der ret godt nyt til dig.
Vinbaren D'Wine inviterer nu en masse vinmagere forbi, så der bliver mulighed for at smage på mange forskellige flasker og druer.
Og det gælder altså al den vin, som man magter at smage på - og ikke mindst de gode historier, der ligger bag dråberne.
- Vinmagerne præsenterer selv deres vine, så der bliver altså en unik mulighed for at tale med de mennesker, der har lavet de vine, der serveres, siger restaurantchef på D'Wine, Anne Dahl Christiansen.
Alle deltagere får udleveret et smageglas ved ankomst, som efterfølgende må tages med hjem.
Prisen for at deltage ligger mellem 299 og 349 kroner afhængig af, hvornår man vil komme.
Det bliver et brag af en fest med et væld af forskellige vine, og du må smage på alle dem du orker!
Til vinfestivalen har vi inviteret vores bedste venner og vinleverandører, som har deres egne stande. Tal med vinmagerne og smag deres vine.
Hvilke vinhuse kan man møde vinmagere fra?
Oriol Rossell (Cavahus), Llopart (Cavahus), Viña Sastre (Ribera Del Duero) Asenjo & Manso (Ribera del Duero), Tramier et Fils (Bourgogne), Heribert Boch (Mosel), Vinyes Domenech (Montsant), Garciarévalo (Rueda), Señorio de Nevada (Granada) og Liberalia (Toro).
De vinmagere der ikke kunne komme, repræsenterer vi selv - så I også kan smage på lækre vine fra Bierzo, Galicien, Priorat, Pfalz og de andre områder vi har i vores sortiment.
Vi glæder os allerede til endnu en alletiders vinfestival. 🥂
Vinfestivalen afholdes á to sessioner:
Kl. 15.00-17.30
Kl. 19.00-21.30
Som deltager tilmelder du dig enten den tidlige eller den sene session. Alle deltagere får udleveret et smageglas ved ankomst, som du efterfølgende må tage med hjem. 🍷
Billetpris
1. session kl. 15.00-17.30: 299 DKK
2. session kl. 19.00-21.30: 349 DKK
Vinfestivalen afholdes lørdag 18. juni 2022 i Algade 54.
Billetter kan fås via Billetlink. https://d-wine.dk/omrade/dwine-vinfestival/