Billede beskrivelse

Vildt initiativ fra Ikea: Spis frokost i udstillingen

Varehuset giver et gratis måltid i et roomset til en tilfældig familie

17. oktober 2022 kl. 15.30

AALBORG: For nylig gav Ikea et par heldige nordjyder mulighed for at udleve drømmen om at sove i én af varehusets soveværelses-udstillinger.

Onsdag i efterårsferien gentages successen med spisning i én af spisestue-udstillingerne. 

- "Svensk Restaurant" udvælger en tilfældig familie, som gerne vil spise i restauranten, og tilbyder dem i stedet at spise i et af vores roomsets mod, at de får deres mad betalt af huset. Det drejer sig altså om at være heldig, fortæller Marie Lykke Bach, der er Commercial Activity Leader i Ikea.

Hun oplyser, at middagen kun gælder for én familie eller gruppe, da eventet i roomsettet kun kører i tidsrummet 12-14.

Billede beskrivelse

Madlavning i udstillingen

Vinder du ikke den gratis middag, så har du i stedet mulighed for at opleve madlavning i et roomset.

Én af medarbejderne fra køkkenet i "Svensk Restaurant" vil lave en mindre ret ud af Ikeas produkter i et af køkkenerne  i udstillingen i morgen, tirsdag, i tidsrummet 12-18.

-  Her har kunderne muligheden for at få en lille smagsprøve med på vejen, siger Marie Lykke Bach.

Der er mange flere efterårsaktiviteter på programmet i ferien, såsom ansigtsmaling, krea-workshops,  skattejagt i hele varehuset og gratis børneposer. Du kan læse mere om det hele på ikea.com/dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste