Billede beskrivelse

Vild med at træne? Bodyman åbner warehouse

Ny butik satser på god plads og gratis parkering

27. november 2020 kl. 06.45

AALBORG: Energidrik på paller, og tøj i metervis. God plads og masser af varer at vælge mellem.

Aalborg-kæden Bodyman er klar med en ny stor butik til alle os fitness- og træningsglade nordjyder. Butikken, som har navnet Bodyman Warehouse, er netop åbnet i den tidligere CarGlass på Stenbukken i City Syd.

- Det er en superlækker butik, hvor vi har god plads. Vi er en slags Fleggaard inden for vores genre og vil have fokus på at sælge varer i større mængder end i de andre butikker, forklarer Patrick Öster, der er butikschef i Bodyman Warehouse.

Billede beskrivelse

Træningssupermarkedet - eller warehouse - er et nyt koncept i Bodyman-kæden, som også tæller en forretning på Nytorv samt i Aarhus. Og stort set samtidig med åbningen i Aalborg har man da også budt velkommen til endnu en Bodyman Warehouse i Randers, tæt på storcentret.

- Vi oplever generelt rigtig stor interesse for vores varer, og det vi kan. Og her får vi flere varer og mulighed for at præsentere dem godt, samtidig med at der er gratis parkering lige udenfor, fastslår Patrick Öster.

Billede beskrivelse

Bodyman Warehouse er på 350 m2 og er bygget op som en "slange", som man kender det fra f.eks. Tiger eller Søstrene Grene. Du kommer altså helt naturligt forbi alle varerne og kan tanke op med en kasse energibarer, proteinpulver eller nyt tøj.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste