Billede beskrivelse

Var du en af de hurtige? Nu er alt udsolgt til Royal Run

12.000 startnumre revet væk på rekordtid

06. februar 2019 kl. 08.37

AALBORG: Interessen for at løbe er enorm i år.

Efter kun få uger kan Royal Run Aalborg nu melde udsolgt. Alle 12.000 startnumre er afsat og loftet for antal deltagere er nået til løbet med kronprinsessen 10. juni..

- Vi har desværre ikke mulighed for at tage flere deltagere ind. Med 12.000 deltagere er vi sikre på, at vi kan give alle en god oplevelse, siger formand for Aalborg Atletik & Motion Jørgen Hein og fortsætter:

- Vi er utroligt glade for den store opbakning og ser frem til en fantastisk løbefest sammen med Kronprinsessen i hjertet af Aalborg 2. pinsedag.

Der er også meldt udsolgt til det tilsvarende løb i Aarhus. I København og Frederiksberg er der en kapacitet på 45.000 og knap 30.000 af disse er allerede afsat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste