Billede beskrivelse

Undrer du dig også? Derfor er lygtepæle hegnet ind

Det er i området omkring Budolfi Plads - og det handler om din sikkerhed

27. august 2020 kl. 09.01

AALBORG: Har du mon undret dig over, hvorfor lygtepælene i området omkring Budolfi Plads pludselig er hegnet ind?

Det har vi her på aalborg:nu - og vi har naturligvis fundet svaret til dig.

Billede beskrivelse

- Der er en fejl oppe i selve lygterne, og det betyder, at de går løs af sig selv med fare for at falde ned. Det har vi set et eksempel på, siger Niels Bresemann, der er projektleder i Aalborg Kommune.

- Derfor har vi spærret af med det formål, at ingen kommer til skade.

Kommunen er i kontakt med producenten for at finde en løsning.

Billede beskrivelse

- Hvis det bliver ordnet indenfor en overskuelig fremtid, bliver indhegningen stående indtil da. Hvis det tager længere tid, sætter vi midlertidige lamper på de eksisterende pæle og fjerner indhegningen. Vi er klar over, at det kan være til gene for folk, siger Niels Bresemann.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste