Tak Aalborg: Hundredvis kom til fødselsdag på toppen af byen

Vores 1 års fødselsdag kulminerede i en fødselsdagsfest på Salling Rooftop - det blev en stor succes

25. oktober 2018 kl. 20.40
Opdateret kl. 20.52

AALBORG: Her på aalborg:nu har oktober været en travl måned fyldt med fødselsdagsfejring og gode oplevelser.

I dag, torsdag, var ingen undtagelse, da flere hundrede glade aalborgenser kiggede forbi til vores fest på Salling Rooftop.

Allerede en halv time inden feststart var der fyldt godt op, og ventetiden blev brugt på at kigge ud over vores smukke by, der i dagens anledning var badet i solskin.

Billede beskrivelse

Vi havde valgt at vende fødselsdagstraditionen på hovedet, så det ikke var os, men jer, der skulle have gaverne. Man skulle blot møde op, kaste en terning og ramme en etter, så var gaven i hus. Det flotte fremmøde kombineret med en god portion held betød, at alle gaver blev delt ud til på rekordtid.

Billede beskrivelse

Vi havde naturligvis også sørget for kage og bobler, alt sammen for at sige tak for opbakningen igennem det første år. Det har været en fornøjelse at skrive historier om og til jer. Vi er klar på meget mere i årene, der følger.

Så: Tusind tak Aalborg.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste