Billede beskrivelse

Tag på en kærlig skovtur og rock med de vilde kaniner...

Lars Lilholt Band og Gnags er blot nogle af de bands, der vil forsøde din musikalske tilværelse

01. august 2019 kl. 09.40

AALBORG: - Hvad siger du til at rocke lidt i skoven...

For hvis du er til vilde kaniner med Peter A. G. Nielsen og lidt kærlighed med Lars Lilholt, så spring endelig på den musikalske vogn og få gang i fødderne her i sommervarmen.

Det må ganske enkelt være svært at sige nej til tilbuddet, når der er gode musikalske navne på plakaten - og i særdeleshed på scenen.

Så sæt endelig kryds i kalenderen ved fem skovrock koncerter, der naturligvis alle finder sted i Skovdalen i Aalborg.

Billede beskrivelse

August måned er nemlig traditionen tro lig med god underholdning under åben himmel, og de første til at rocke og rulle for et forhåbentligt talstærkt publikum er hæderkronede Lars Lilholt Band, der erobrer scenen fredag den 2. august.

Og så går det ellers slag i slag med optræden af diverse bands, og fredag den 9. august er det The Minds of 99, fredag den 16. august Gnags, fredag den 23. august Jacob Dinesen og lørdag den 24. august Suspekt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste