SushiMania åbner i lokalområde: Her kommer den til at ligge
SushiMania fortsætter med at åbne butikker og er klar med en lille ny 19. september
Der skulle ikke gå lang tid, fra kæden Eat Happy trådte ud, til SushiMania nu træder ind.
Det kommer til at ske mandag den 19. september, hvor takeaway-kæden SushiMania åbner i Meny Skalborg. Lige noget der passer kunderne her, siger købmand Anders Mogensen.
- Vi er rigtig glade for at have lavet en aftale med SushiMania om, at de åbner hos os. Sushi er jo sundt og lækkert og meget, meget velsmagende, lyder det fra købmanden, der lover en "grand opening", når SushiMania er etableret.
- Vi forventer, at vi med SushiMania har fået fat i en af de dygtigste og mest erfarne spillere til frisklavet take away-sushi, som vi kender i området. De kører jo med Pick'n'Mix-systemet, og det er rigtig fint, lyder det fra Anders Mogensen.
SushiMania har allerede fået foden inden for i flere Meny-butikker, efter at sushi-kæden Eat Happy er lukket. I august åbnede der én i Meny i Hjørring, og snart åbner den næste altså i Meny Skalborg.