Billede beskrivelse

Stripklub i Jomfru Ane Gade lukker ned

Nu lukker en af de to stripklubber, der endnu er tilbage i Gaden

18. oktober 2021 kl. 12.14
Opdateret kl. 14.43

AALBORG: Er du en af dem, der har nydt godt af stripklubberne på Jomfru Ane Gade? Eller måske det er din vens stamsted - uanset hvad, så er der altså dårligt nyt.

Stripklubben Club Red Light har drejet nøglen om for sidste gang, så det er altså ikke i nummer 16, du (eller din ven) fremover kan nyde eksotiske dansere hele natten.

Da vi kontakter ejeren Cihan Cengiz, kan han bekræfte, at klubben er gået konkurs - både som følge af corona, men også af andre årsager, som han dog ikke vil gå i nærmere detaljer med.

I juni 2020 stoppede bevillingsnævnet med at lave alkoholbevillinger til værtshuse og barer i Jomfru Ane området, der tilbyder nøgendans og striptease.

Så du kommer til at se langt efter en ny konkurrent til stripklubben Paradise Girls, som nu er den eneste stripklub tilbage i Gaden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste