Seneste nyt

Streetfood opruster inden genåbning

Aalborg Streetfood The Lighthouse slår snart dørene op til deres anden sæson i Skudehaven. Der arbejdes i øjeblikket for fuld skrue på, at gæsterne får en totaloplevelse i de gamle bygninger.

18. januar 2018 kl. 15.44
Opdateret 19. januar 2018 kl. 12.56

AALBORG: Det bliver med et nyt set-up, når Streetfood atter åbner dørene. De rå lokalers potentiale skal udnyttes til fulde, der skal afholdes flere events, og medarbejderstaben er udvidet.

Kommet for at blive

Jungletrommerne har lydt, at Streetfood stod overfor en permanent lukning. Det er ikke tilfældet. Vinterlukningen har været brugt på at styrke indsatsen. Sidste år blev forbløffende meget af tiden brugt på brandstrategi og myndigheder i forskelligt omfang, fortæller medejer Isabel Enevoldsen.

- Nu er vi ved at være så langt, at vi kan begynde at bruge tiden på det, som vi synes er sjovt, siger hun.

Nye ansigter ombord

Anna Bjerg og Mikkel Pretzmann, der begge har stået i kulisserne, er helt i front, når Streetfood åbner igen. Duoen vil fungere som både daglige ledere og eventkoordinatorer.

Den tidligere Joe- and The Juice dreng Mikkel Pretzmann har langet mokka over disken i kaffebaren, og den tidligere bartender Anna Bjerg har jongleret med og serveret drinks i baren.

- Derfra tog det fart. Siden november har vi fungeret som daglige ledere og eventkoordinatorer. Vi er ansigterne udadtil i det daglige. Det er både os køkkenerne kan gå til, hvis et toilet er stoppet, og os der planlægger og koordinerer events.

Billede beskrivelse

Meget mere end mad

Vi er stadigvæk overbeviste om, at vi har en af de bedste beliggenheder i forhold til et streetfoodmarked. Nu skal vi have udnyttet omgivernes optimalt, siger Isabel Enevoldsen.

-Planen er, at Streetfood bliver en kulturinstitution, hvor folk føler at, de er med til at påvirke stedet.

-Vi har rigtig mange der henvender sig, der gerne vil lave nogle ting herude. Vi henvender os også til folk fordi vi har en masse idéer, fortæller Isabel.

I øjeblikket er Isabel Enevoldsen og Co. i dialog med flere potentielle samarbejdspartnere -blandt andre Aalborg Produktionsskole.

Vi kunne rigtig godt tænke os, at de var med til at sætte deres præg på udendørsmiljøet. Så det har vi et samarbejde omkring, siger hun.

Sidste år hittede Streetfoods bingoarrangement, og vil, sammen med Torvedage, igen blomstre op til foråret. Af nye tiltag kan nævnes salsa og yoga, ligesom københavner vintagebutikken Veras-Market gerne vil prøve sig i Aalborg og ser Streetfood som et fedt set-up for det.

Til sommer vil Streetfood summe af lyrisk larm, når der afholdes jazzfestival og Jazz på havnen

- Der kommer en masse upcoming kunstnernavne, men også nogle lidt mere rutinerede, fortæller eventkordinator og daglig leder Anna Bjerg.

Lokalerne udnyttes optimalt

Vintermånederne har også været brugt på at retænke indendørsområdernes muligheder. Som en konsekvens, af at indgangspartiet sidste år aldrig kom til at fungere optimalt, arbejdes der i øjeblikket på et nyt koncept.

- Indgangspartiet bliver omdannet til et Greenroom-loungeområde med den nye cocktailbar som centrum, fortæller Anna Bjerg.

Lokalet bagerst i bygningen bliver indrettet til selskabslokale i utraditionelle rammer. Her kan du blandt andet afholde din næste firmafest, dit barns konfirmation, eller dit bryllup.

Selve lokalet stiller vi kvit og frit til rådighed. Det indgår i forskellige pakkeløsninger, hvor du køber streetcoins til Streetfoods køkkener og drikkesteder, fortæller hun.

Billede beskrivelse

Køkkener

Ni af de gamle køkkener genåbner til foråret, og der er stadig plads til nye smagfulde oplevelser.

Vi er i dialog med med mange. Vi vil bare være meget mere selektive i år. Da vi startede sidste år, skulle vi bare have fyldt de tomme pladser ud. Vi vil være sikre på, at de køkkener, der kommer ind nu, ikke falder fra på samme måde, som de gjorde sidst, fortæller medejer Thomas Færch og fortsætter:

Vi har også nogen, som vi tænker vil være en styrke, for eksempel et thaikøkken. Streetfood stammer jo Thailand, så det skal repræsenteres.

Streetfood har åbent i perioden 21. marts-21. Oktober, og køreplanen er klar for en succesfuld sommer:

- Vi skal sørge for, at der er så hyggeligt på Streetfood og sker så mange fede ting, at folk bliver ved med at komme tilbage, slutter eventkoordinator Anna Bjerg.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste