Stort galleri fra Nibe: Kan du spotte nogen, du kender?
Tirsdag blev campene erobret og i dag starter festen for alvor - vores fotograf har fanget lidt af det hele
AALBORG: Nibe festivalen, som vi kender og elsker den, er tilbage! Det er da også tydeligt at mærke gensynsglæden blandt både gæster, frivillige og musikere her i Skalskoven. Som festivalleder Peter Møller Madsen udtrykker det:
- For fanden, hvor er det dejligt at være igang!
Mens mange af deltagerne ankom i går og tog spurten ind på camppladserne for at få deres festivalhjem på benene, så er det i dag, at startskuddet sådan rigtigt går, når scenerne bliver taget i brug af blandt andre Jada, Suspekt og ikke mindst hovednavnet Black Eyed Peas.
Som altid har vores fotograf taget de hurtige sko på, for at vi kan fange festivalhumøret og dele det med dig.