Billede beskrivelse

Stor hjemmeside lagt ned i et helt døgn: - Det er et kritisk tidspunkt

Aalborg Kongres & Kultur Centers hjemmeside har været ude af drift siden søndag formiddag. It-folk arbejder på højtryk for at løse problemet

19. december 2022 kl. 11.04

AALBORG: "Server Error in '/' Application". 

Sådan lyder beskeden med rød skrift på skærmen, når man forsøger at tilgå www.akkc.dk. Aalborg Kongres & Kultur Centers hjemmeside har nemlig ikke fungeret i et døgns tid. 

- Det er et kritisk tidspunkt lige op til jul, og derfor er det selvfølgelig vores topprioritet at få problemet løst, siger pressechef Anna Højen. 

Hun forklarer, at problemet er identificeret, og at der ikke er tale om et hackerangreb. Årsagen er i stedet et teknisk nedbrud, der ikke er helt ukompliceret. 

- Det kan vi sige med sikkerhed her til morgen. Det skyldes et teknisk nedbrud, siger Anna Højen, der henviser til ticketmaster.dk, hvis man ønsker at købe billetter til en AKKC-forestilling.

Hun tilføjer, at forventningen og forhåbningen er, at hjemmesiden virker igen meget snart.

- Den skulle gerne fungere igen meget snart og gerne inden for få timer. Vores eksterne it-firma knokler på sagen, siger hun. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste